Psykologi: Opdragelse

Alice Miller. Noter til bogen bogen
I begyndelsen var opdragelsen (et godt værk om opdragelse):

Millers psykologi bliver her beskrevet i punktform:

Kritik af ”den sorte pædagogik”

”Det er opdragerne – ikke børnene – der har brug for pædagogikken” (91)

Interesserede sig for Hitlers barndom

Hitler blev ”født uskyldig”, men blev opdraget på en destruktiv måde.

Hitlers familiestruktur kan karakteriseres som prototypen på det totalitære regime. Den brutale hersker er faderen. (92

Typisk udtalelse i Millers psykologi: ”Alle råd om børneopdragelse røber mere eller mindre tydeligt en række meget forskellige behov hos den voksne.” (92) Fx ”ubevidst behov for at videregive de ydmygelser til andre, man engang selv har lidt.” (92)
Barnet har brug for sjælelig og legemlig ledsagelse. Ledsagelsen skal bestå af

1) agtelse for barnet
2) Respekt for dets rettigheder
3) Tolerance over for dets følelser
4) Villig til at lære af dets adfærd

Opdragelsestyper og psykologi

1) Autoritative stil: ”rationel og demokratisk form, hvor både forældres og børns rettigheder respekteres.” Skaber kompetencer (98/99).

2) Autoritære stil: Store krav og til tider afvisende. Faste, indiskutable regler. Børnene har tendens til nervøsitet, kede af det.

3) Permissive stil: Overdreven tolerant og tilladende. Barnet bestemmer selv. Dets ønsker kommer før de voksnes. Manglende koncentration, uro, gav op ved opgaver.

4) Uinvolverede stil: Både krav-undvigende og ikke-responsiv. Svigt. Typisk for belastede familier. Forældrene sørger for sig selv (101

Referencer: Dion Sommer: Barndoms-psykologi, 1996, Den nye psykologihåndbog (Mogens Brørup m.fl.), Alice Miller: I begyndelsen var opdragelsen

Humanistisk psykologi

Maslow (1908 – 70): Behovspyramide
Maslows behovspyramide: en firkantet trekant

Begreberne i behovspyramiden kan variere i forskellige bøger om psykologi. Eksempelvis tales der ofte om egobehov i stedet for præstationsbehov, ligesom begrebet selvaktualisering ofte bruges i toppen.

Erhvervspsykologi

Ledelse - 4 Ledertyper

1) Den autoritære:
Ingen medbestemmelse
Leder dominerer på alle felter
Afstand mellem leder og gruppe

2) Den demokratiske:
Medbestemmelse
Skabe selvstændighed
Nærhed

3) Laissez-faire:
Passiv, uengageret
afstand

4) Den situationsbestemte:
Blander de 3 ovenstående typer.

Lederskab og autoritet

Autoritetens baggrunde (Max Weber):
Weber interesserede sig for at finde ud af, hvad der skaber autoritet. Disse baggrunde kan være:
1) Rationelle
- fornuftsmæssige grunde til at følge en leder

2) Traditionelle
- stærk tro på, at sociale strukturer (hierarkier) må videreføres

3) Karismatiske

- lederens personlige og kommunikative egenskaber
Kilde: Weber, 1921 in Foundations of psychology (større værk om psykologi)

Vrooms situationsanalyse (1984)

Vrooms psykologi: Ved vigtige beslutninger kan lederen stille sig selv en række spørgsmål:
Har jeg nok information til at tage den rigtige beslutning?
Er mit problem velstruktureret?
Er det vigtigt, at mine underordnede accepterer min beslutning?
Er der en tids-begrænsning?
Hvor vigtig er tiden?
Kan jeg tage beslutningen uden at inddrage medarbejderne?
Vil min beslutning skabe konflikt?

McGregors X/Y teori: Lederes opfattelse af medarbejdere

X-opfattelsen:
Medarbejderne er dovne
Arbejder af nødvendighed
De har ikke brug for udfordringer

Y-opfattelsen:
Medarbejderne er glade for arbejde
Ønsker respekt for deres arbejde
Med respekt og tillid vil de arbejde seriøst og hårdt.
Ifølge McGregors psykologi har for mange ledere en X-opfattelse af medarbejderne.

Stress

Typiske ”stressorer” (forhold, der giver stress):
Overbelastning
Mangel på indflydelse
Ensformigt arbejde
Rollekonflikt
Fare
Fysiske omgivelser
Ansvar for andre
3 faser ved stress:
Fase 1: Alarmtilstand
- adrenalin
- øget opmærksomhed
- forøget hjerteaktivitet
Fase 2: Modstandsfasen
- mindre opmærksomhed
- fejl
- spændinger, hovedpine, træthed
Fase 3: Udmattelsesfasen
- somatiske reaktioner forværres
- forvirring, dårlig hukommelse, følelsesmæssige svingninger
- højere sygefravær
- angst, depression, psykose
Kilde: Den nye psykologihåndbog (grundbog i psykologi)

Stressmestring

1. Arbejdsændringer:
- jobberigelse
- organisatoriske grænser
- nedsat timetal
2. Livsændringer:
- sundere livsstil, familiesituation
3. Individuel mestring:
- kognitive ændringer

Narcissisme

Definition:
Narcissisme: ”En psykisk lidelse, hvor den erotiske drift rettes mod personen selv; symptomerne er bl.a. sygelig selvoptagethed og manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker ”
Myte fortalt af Ovid (43 f.Kr. – 17 e.Kr.): Narcissus forelsker sig i sit eget spejlbillede.

S. Freud (1856-1939) om narcissisme
1. Selvkærlighed
2. Primær narcissisme: tidlig udviklingsfase, hvor barnet retter libido mod sig selv. Barnet er sit eget kærlighedsobjekt (kritiseret af nyere forskning). Sekundær N: a) forfængelighed, egoisme, selvtillid, stolthed (’normalt’). b) mister forbindelsen til virkeligheden (sygelig). 3. Objektvalg
Freud blev selv kritisk over for sin teori.

Karen Horney (1885-1952)
Narcissisme er et forsvar imod mindreværdsfølelse, altså ikke selvkærlighed.
Horney: ”narcissisme er ikke udtryk for menneskets kærlighed til sig selv, men fremmedhed for sig selv.” Horney vender så at sige Freud på hovedet.

Heinz Kohut (1913-1981)
Heinz Kohut: N er en måde at forholde sig til andre mennesker på.
Moderens indlevelsesevne i de første år er afgørende.
Barnet skaber fantasiforestillinger for at forsvare sig mod angst og frustration: ”jeg er perfekt”, ”mor (som jeg er en del af) er perfekt”.
Barnet lærer – normalt – at kende virkeligheden.

”Narcissistisk personlig-hedsforstyrrelse”
Voldsom selvovervurdering og selvoptagelse
Har tilsyneladende masser af selvtillid samt ønsker om store præstationer.
Trang til at være i centrum
Tendens til misundelse
Tendens til at nedvurdere dem, som får succes.
Manglende empati.
(Kilde: Udviklingens Veje, s. 64-69 og Den nye psykologihåndbog).

Mulige årsager til narcissisme:
1. Barnets forældre har for store ambitioner ift. barnets udvikling (stor afstand ml. jeg og ideal-jeg).
2. Overbeskyttende binding til moderen. Barnet lærer ikke at kende virkeligheden og beholder derfor sine fantasiforestillinger (”jeg er perfekt”, Horney).
3. Usikkert og uberegneligt forhold ml. moderen og barnet. Barnet får ikke opfyldt narcissistisk behov. Kilde: Udviklingens veje, s. 64-68.
Bøger Schultz Larsen, Ole: Udviklingens veje (64-70), Systime, Århus 1991
Brørup m.fl.: Den nye psykologihåndbog, Gyldendal Uddannelse, 2. udg., KBH 2003
Bjerg, Jens (red.): Gads psykologileksikon, Gads Forlag, KBH 2004

Hvad er psykologi?:
Nudansk Ordbog:
”Sammenhængen mellem bevidsthedsliv og adfærd hos mennesker og dyr, og studiet heraf” (s. 1100)
”Klinisk psykologi: Studiet og behandlingen af psykiske lidelser” (ibid.) Bredere definition på psykologi
Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesket:
Sanser
Tænker
Lærer
Føler
Udvikler sig
(Jf. fx Bekendtgørelsen for faget Psykologi C).

Hvad er tænkning?: En mulig definition: Tænkning forekommer, når vi laver:
Problemløsning
Logiske slutninger
Begrebsdannelse
Hukommelse
(Jf. fx Gads Psykologileksikon)

Forskellige ”kerneområder” inden for psykologi:
Socialpsykologi
Udviklingspsykologi
Kognition og læring
Personlighed og identitet
(jf. Bekendtgørelsen for Psykologi)

mere om psykologi