Korrekturlæsning

Er dine tekster gledet af det grammatiske spor?

Lad mine erfaringer arbejde for dig. Det er legende let.

Grundig korrektur hele vejen igennem:

korrekturlæsning Korrekt stavning
korrekturlæsning Ren grammatik
korrekturlæsning Rigtig tegnsætning – kommatering, punktum, semikolon, kolon m.m.
korrekturlæsning Forståelige sætninger hele vejen igennem
korrekturlæsning Finjustering – slåfejl, for mange mellemrum, gentagelser m.m.

Bliver det for dyrt for dig?

Så vælg Quick Korrektur.
Her får du en hurtig gennemlæsning af din tekst + en liste med typiske fejl, som du bør undgå. Jeg viser kort og godt, hvordan du selv kan fjerne de værste fejl i teksten.

Quick Korrektur koster 300 kr. + moms. (375 kr.).

Kontakt her, og hør mere om korrektur.

Analyse og feedback+

Tør du også høre min mening om din tekst?

analyse korrektur

Flere og flere kunder får også en professionel gennemgang af indholdet – og får mere succes med deres tekster.

Send din tekst i dag, og få hurtig feedback og klar tale.

Jeg gennemgår alle punkter herunder – og mere end det.

Analyse og feedback+

  • Hvilke styrker, svagheder og muligheder har din tekst?
  • Mangler der noget?
  • Kan den udgives – sælge – overtale? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Hvordan opnår du dit mål med teksten?
  • Hvordan håndterer vi svaghederne og videreudvikler styrkerne?
  • Analyse og Feedback+ indbefatter langt mere.
    Kontakt – og hør mere om processen, og hvad du får.

For kun 400 kr. + moms gennemfører jeg analysen og giver dig hurtigt feedback. – Få et skriftligt svar på ca. én A4-side.

• Ingen kender din tekst bedre end korrekturlæseren. Få en professionel second opinion. Det overrasker altid, hvor lidt der egentlig skal til for at optimere en tekst.

• Jeg har eksempelvis analyseret og rådgivet på flere bogudgivelser og hjælper gerne med at øge chancen for udgivelse. Når jeg alligevel skal korrekturlæse din tekst, er det helt oplagt at få foretaget en analyse og herefter modtage feedback.

Hør mere om priser og indhold her: Kontakt her.

Priser

Korrektur: 35 kr. + moms pr. side.
Analyse og Feedback: 400 kr. + moms.

Om

Cand.mag. i dansk og psykologi.
Mere end ti års erfaring med korrektur og rådgivning.
Linkedin-profil

Kunder

Tak for godt samarbejde:

Nyeste:

nti

NTI A/S – Rejsemagasinet Vagabond – Copenhagen Business School – Janslerbooking.dk – Danmarks Jægerforbund – Kirkebladet De ni sogne

Ældre:
Vinavisen – Vin med la Cour – Market Watch Management A/S – Siteworks ApS – Chekos HairExtensions – CleanOffice.dk – VVS Nord ApS  – Toft Automation A/S – Sandersens Bogbinderi ApS – Lobo Møbler ApS – Toyota-krogsgaard.dk – Forsvarets Mediecenter – Institut for Psykisk Arbejdsmiljø – JPC Printform I/S – Schultz-Houstrup Feriehusudlejning

… og mange andre.

Jeg tilbyder en gratis korrekturlæsning af ca. en halv side. Så kan du se, at kvaliteten er i orden.

Kan man ikke bare selv korrekturlæse?

De fleste kan godt luge ud i deres tekster, men alt for ofte er der stadig sprogligt ukrudt tilbage.

På forlagene efterspørger man i dag korrekturlæsere, som kan rette igennem. Det er blevet en mangelvare. Se fx artiklen “Korrekturlæsere er en mangelvare” fra Berlingske.

Når man har siddet med en tekst i lang tid, kan man blive “korrekturblind”. Det betyder, at man kommer til at overse åbenlyse fejl, fx ordgentagelser og tastefejl.

Desuden har mange svært ved at holde styr på de mange grammatikregler, hvoraf nogle ændrer sig over tid. Internettet er også fyldt med mærkelige misforståelser om, hvad der er rigtigt og forkert.

Som jeg ser det, er nogle regler for retskrivning meget enkle og dermed lette at forstå, mens andre er komplicerede og kræver professionelle korrekturlæsere, som er vant til at arbejde med tekstredigering.

For mange kokke fordærver maden
En anden fordel ved at bruge korrekturlæsning bliver evident, når en virksomhed har flere skribenter, som kommunikerer skriftligt til kunderne. Eksempelvis med salgsbreve eller kursusbeskrivelser. Endnu tydeligere bliver problemet, når flere forskellige skribenter har leveret tekst til en hjemmeside.

Hvis du bestiller en korrekturlæser, får du friske og professionelle øjne på teksten. Desuden kan der være en hel del forhold, som kræver grammatisk viden og indblik i de nyeste regler for retskrivning, herunder også tegnsætning.

En anden fordel er, at din korrekturlæser kan give generel feed back på teksten. Dvs. en udtalelse om teksten som helhed. Måske mangler den røde tråd. Måske springer du for meget fra afsnit til afsnit. Eller noget helt tredje.

Hvilken korrekturlæser skal man vælge?

Kort fortalt: Bed om at få en “smagsprøve”. Det kan fx være én A4-side, som skal rettes. Herefter kan du undersøge – evt. med hjælp fra andre – om teksten er rettet rigtigt.

Hvis det er et større projekt, som koster mange penge, kan du vælge at få korrekturlæst et par sider, som du så efterfølgende sender til en anden korrekturlæser. Det vil blive helt klart for dig, om arbejdet er udført ordentligt.

Ud over de nævnte råd kan man undersøge korrekturlæserens uddannelse og referencer.

Hvis du alligevel hellere vil stå for tekstredigeringen selv, kan du bruge guiden herunder.

Sådan udfører man korrekturlæsning

1) Stavning

Brug for en korrekturlæser?MS Word understreger en del fejl, men overser også alt for mange. Det er heller ikke sikkert, at dit skriveprogram opdager det, hvis du laver orddelingsfejl.

Et ord som korrekturlæsning kommer nogle til at skrive som ‘korrektur læsning’. Den slags fejl opdages ikke, for de to ord er stavet korrekt, og programmet ved ikke, at der er tale om et sammensat ord. På samme måde er der mange andre fejl, som ikke bliver opdaget.

Hvordan ved man så, at ord som fx tekstredigering skal staves i ét ord? Hvis der er stærkere tryk på det første ord end det andet, skal det staves i ét ord. I ordet tekstredigering vil de færreste (eller måske ingen) lægge størst tryk på ordet redigering (tekstredigering). Trykket ligger på tekst. Derfor i ét ord.

Words stavekontrol

Words stavekontrol kan være en stor hjælp, når man skriver – og når man arbejder med korrekturlæsning. Men som billedet viser, overser Word mange fejl.

Orddelingsfejl er fx ikke noget, som Word kan korrigere.

2) Kommatering

Dansk Sprognævn har en vejledning, som forvirrer danskerne. Det er nemlig “tilladt” at sætte komma foran bisætninger. Men det er også tilladt ikke at gøre det.

I en sætning som “hun siger, at hun korrekturlæser specialet i morgen” er der mange, som mener, at der skal komma før “at”. Det har de fleste lært. Men det kan også undlades.

Ombytningsprøven

“De diskuterer hvilken dag der passer bedst.”

Hvor skal kommaet stå i denne sætning? Før ‘hvilken’ eller før ‘der’? Brug ombytningsprøven. Det går kort fortalt ud på at skære sætningen over i to dele. Herefter skal du prøve at bytte om på de to dele. Her skal der vist et eksempel til:

De diskuterer hvilken dag der passer bedst.

Hvis jeg skærer den over lige før ‘hvilken’, kan jeg bytte om på delene sådan her:

Hvilken dag der passer bedst, diskuterer de.

Man kan diskutere, om det nu også er helt perfekt dansk. Men sikkert er det, at jeg ikke kunne dele sætningen lige før ordet ‘der’ og så bytte om på delene:

Dag der passer bedst, diskuterer de hvilken.

Kommaet skal altså være før ‘hvilken’.

Et ligegyldigt tegn?

Mange ser det lille tegn som temmelig ligegyldigt, hvad det også er i mange tilfælde. Men der findes sætninger, hvor kommaet har afgørende betydning:

“Toilettet er kun for gravide børn og ældre.”

Du kan se flere eksempler på siden Kommaet – et ligegyldigt tegn”.

Som eksemplet viser, kan manglende korrektur ændre betydningen af budskabet. Desuden oplever mange læsere kommafejl som forstyrrende i læsningen. Et eksempel er komma før infinitiv: “Han vil forsøge, at komme i morgen.”

Jeg har selv udviklet en app, hvor du kan øve dig på at sætte komma. Klik her.

3) Dobbeltkonfekt

Det kan defineres som “forbindelse af ord, der unødigt gentager samme betydningsindhold”. Det ses fx i en sætning som “vi skal samarbejde i fællesskab” eller “at bakke baglæns”. Hvor ofte hører man ikke eksperterne tale om “det globale verdensmarked”. For de fleste lyder det ikke umiddelbart forkert, men det er et klassisk eksempel på dobbeltkonfekt.

Andre eksempler:

“Han tegner en rund cirkel.”

“Det er en fundamental grundlæggende basis.”

Mange akademiske tekster er fulde af dobbeltkonfekt.

Som sprogligt virkemiddel kan dobbeltkonfekten bruges humoristisk. Når Jensen i Olsen Banden skelner mellem den lovlige og ulovlige kriminalitet, bruger han dobbeltkonfekt humoristisk, og på en måde, hvor det alligevel giver mening.

4) Ligge eller lægge?

I hverdagens samtaler er der mange, som ikke skelner mellem ‘ligge’ og ‘lægge’. Men i en tekst vil mange lægge mærke til det, hvis der fx står: “han ligger sig lige på sofaen”. Hvis der er tale om en handling (enten i konkret eller abstrakt forstand), så bruger man ‘lægger’. Ved arbejdet med korrekturlæsning er denne fejltype ret almindelig.

“Han lægger bogen på hylden.” (konkret handling)
“De lægger op til debat.” (abstrakt handling)
“Han ligger på sofaen.” (ingen handling, passiv)

5) Genitiv (ejefald)

De fleste vil sikkert være enige i, at man skriver fx “hundens snor”. Altså ‘s’ på ordet, når det er genitiv. Men når ord ender på ‘s’, bliver mange i tvivl. Man skriver fx “Magnus’ cykel”. Dvs. apostrof på ordet. Dette gælder, når ordet ender på s, z, eller x. Ved forkortelser ser det sådan ud: “DSB’s kiosker”. Dvs. apostrof + s. Ved forkortelser, der udtales som ord (fx NATO), kan man blot sætte s på, ligesom ved almindelige ord. Ved ordenstal er der s på, fx “Christian den 4.s liv”. Reglerne er mere komplicerede, end de burde være, men det giver jo bare mere arbejde til dem, som tilbyder korrekturlæsning.

6) Ad eller af?

Man skriver ‘ad’ ved bevægelser langs noget, igennem noget eller hen over noget. Derfor hedder det fx “han gik hen ad gaden” og “bolden fløj ud ad (gennem) vinduet”.

‘Af’ bruges bl.a. om bevægelser væk fra noget og om årsager. Man tager eksempelvis hatten af (væk), og man kan blive klog af (årsag) at læse bøger.

Ad/af-problemer skyldes, at man ikke kan høre forskellen, når man taler. Det er i hvert fald ikke normalt at udtale forskellen.

7) Korrektur af citater i romaner og noveller m.m.

At korrekturlæse citater i skønlitteratur er ikke altid let. Lad os begynde med et se på nogle korrekte citater fra romaner fra anerkendte forlag (for nemhedens skyld bruger jeg kun få citationstegn):

“Du misforstod altid mit forhold til Fräulein Berger,” svarede Breuer iskoldt. (Da Nietzsche græd)
“En af deres patienter befinder sig i mit Gasthaus og er syg, meget syg,” sagde han. (Da Nietzsche græd)
“Det blæser ad helvede til heroppe,” sagde Bill (Solen går sin gang)
“De ved jo meget godt, hr. Müller,” afbrød kapellanen ham… (Isbjørnen)

Som det ses i romanerne, slutter man med komma + citationstegn. Hvis man slutter med spørgsmålstegn eller udråbstegn, skal man være helt på det rene med, om det efterfølgende ord skal staves med stort begyndelsesbogstav.

Eksempel:

“Hvornår kommer du?” spurgte hun.

I dette tilfælde begynder man ikke med stort efter spørgsmålstegnet, for spørgsmålstegnet fungerer ikke som punktum.

8) Hvis eller vis?

Selv korrekturlæsere kan komme til at skrive hvis, hvor det skulle have været vis.

Man kan blive bedre til at skelne mellem de to ord på flere måder.

Man vil ofte kunne sætte en eller et foran vis/vist: “Der var en vis person, som glemte sin bog”, men sjældent foran hvis. Det gælder bare ikke i sætninger, hvor vis betyder ‘sikker’: “Du kan være vis på, at jeg kommer”.

Ellers kan man bruge ordbogen, som tydeligt viser de betydningsforskelle, som de to ord har. Det første kan fx bruges til at angive en betingelse (“hvis du vil have din løn, så…”) eller til at referere til en person, som lige er blevet nævnt (“den lærer, hvis kone var præst”). Man kan også se, at hvis ofte bruges som underordningskonjunktion, dvs. bindeord, som indleder en ledsætning.

Læs mere om forskellen i artiklen her: Hvis eller vis?.

9) Apposition og kommatering

“Englands hovedstad, London, tjener godt på turister.”
“Den danske forfatter Klaus Rifbjerg har skrevet mange romaner.”

Hvorfor er der kommaer i den første sætning, men ikke i den anden?

I den første sætning er leddet London det, som i grammatiksprog kaldes parentetisk apposition, navnetillæg. Det er parentetisk, fordi der er identitet mellem Englands hovedstad og London. Eller for at sige det på en anden måde: Man kan sætte lighedstegn imellem dem (Englands hovedstad = London).

Nogle bruger den tommelfingerregel, at man godt kan undlade (sådan da) det, som står imellem kommaerne i den parentetiske apposition: “Englands hovedstad tjener godt på turister.” Der kan sikkert være nogle indsigelser her, men logisk set har man jo allerede sagt “London”, når man siger “Englands hovedstad”. Sådan kender man den parentetiske apposition.

I sætningen om Rifbjerg er forfatternavnet en ikkeparentetisk apposition. Der er ikke identitet mellem den store danske forfatter og Klaus Rifbjerg. Der findes mange andre forfattere, som kunne få den nævnte betegnelse.

Hvis man prøver at fjerne appositionen (Klaus Rifbjerg), kommer der til at mangle væsentlig information i sætningen. Man ville spørge: “Hvilken forfatter?”.

Man får nemmere ved at rette kommaer, når man kender forskellen.

I løbet af korrekturlæsningen støder jeg på rigtig mange vildfarelser i sætninger med apposition. Det er typisk fejl, hvor der er sat for mange kommaer.

Du kan læse mere om de mange sprogregler og korrekturlæsning hos Sproget.dk.

Bøger

Jeg har altid ment, at danske bøger mangler ordentlig korrekturlæsning. Det er især tegnsætningen, som giver problemer. Mange kan sikkert leve med det, men egentlig er det ikke rimeligt, at man giver 3-400 kr. for en bog, som ikke er skrevet korrekt. Da jeg bestilte dramaet Et dukkehjem, blev jeg chokeret over en helt anden form for sjusk: I begyndelsen af bogen var der en sidehenvisning til et forord, som ikke var kommet med i bogen.

Ifølge forlagsredaktører er det svært at finde egnede korrekturlæsere. I artiklen “Forlag mangler dygtige korrekturlæsere” i Politiken nævner en redaktør fra Gyldendal, at en bog kan indeholde fejl, selvom den har været igennem tre forskellige korrekturlæsere.

Korrektur i Word (registrér ændringer)

Programmet Word har funktionen “Registrér ændringer”. Hvis korrekturlæseren bruger denne funktion, kan modtageren (kunden) se alle ændringer. De redigerede dele af teksten er fremhævet med rødt, og modtageren kan vælge at acceptere eller afvise ændringerne. Hvis der laves korrekturlæsning på denne måde, må man være klar over, at det er meget mere tidskrævende, både for korrekturlæseren og kunden. Der er også en risiko for, at modtageren ikke får gennemgået rettelserne rigtigt.

Derfor anbefaler jeg, at man undlader at bruge funktionen. For når du får udført rigtig korrekturlæsning, kan du have tillid til, at tingene er i orden. I løbet af korrekturen skriver jeg altid noter i et særskilt dokument. I noterne fremgår det klart, hvis der er foretaget mere indgribende ændringer, som kan have ændret betydning. Eller hvis der er spørgsmål til nogle af sætningerne. Efter korrekturen modtager kunden alle noterne sammen med den korrekturlæste tekst.

Priser på korrekturlæsning (tekstredigering)

Du kan få korrekturlæst for 35 kr. pr. side. Prisen kan dog variere efter sværhedsgrad.

Tekstforfatter

Som korrekturlæser får man ikke sjældent smidt et par tekstforfatter-opgaver på skrivebordet. På mit kontor er opgaver med webtekster altid interessante.

SEO-tekster

Man kan ikke snakke om webtekster uden at nævne SEO, eller søgemaskineoptimering. Begrebet “SEO-tekster” har fået et dårligt ry, fordi alt for mange har skrevet tekster udelukkende til søgemaskinerne. Men sådan behøver det ikke at være. Din tekstforfatter og korrekturlæser kan sagtens skrive tekster, som både virker over for søgemaskinerne og brugerne. Når de rigtige søgeord er med i teksten, får du mere relevant trafik på din side. Hvis du eksempelvis er interesseret i at komme til tops i Googles søgeresultater på søgeordet korrekturlæsning, så er det en rigtig god idé at have ordet med rundt omkring i teksten og i nogle af overskrifterne. Det giver mere trafik – og ikke kun trafik, men den relevante slags. Det værste eksempel på dårlige SEO-tekster er dem, som er lavet med et program, som automatisk placerer en række ord i tilfældig og således fuldstændig ugrammatisk sammenhæng. Det virkede engang, for søgemaskinerne kunne ikke se, at det var autogenererede tekster, som ikke gav nogen mening.

Nyttige links

Retskrivningsregler til korrekturlæsning. Uanset hvor længe man arbejder med korrekturlæsning, så slipper man ikke for at slå ord op i en ordbog. Med DSN’s side er det blevet en nem sag. Siden er udarbejdet af Dansk Sprognævn og opdateres løbende.

Ordbog over det danske sprog (ODS). Denne online-ordbog indeholder også etymologi, så du kan læse om ordets oprindelse. Det er én af de ordbøger, som virkeligt uddyber betydning og ordhistorie, ligesom der er gode eksempler på ordets anvendelse.

Se mere:
Korrekturlæsning og komma – gratis øvelser

Tips til bedre sprog

Gode bøger

  • Retskrivningsordbogen
  • Håndbog i nudansk
  • ODS – Ordbog over det danske Sprog

Retskrivningsordbogen kan både bruges som opslagsværk og som vejledning i sprogbrug. I forhold til det sidste kan man eksempelvis se reglerne for tegnsætning.

Håndbog i nudansk tager fat på en lang række af dagligdagens spørgsmål om sprog: “Skal der være punktum i punktopstillinger?”, “Skal det være at eller og?”.

Ofte stillede spørgsmål

1) Hvad koster korrekturlæsning?

Ofte vil det ligge på omkring 35 kr. pr. side + moms. Prisen varierer efter sværhedsgraden.

2) Hvad får jeg rettet?

Alt det sproglige. Se evt. øverst på siden.

3) Hvilken uddannelse og erfaring har du?

Jeg er cand.mag. i dansk (5-årig universitetsuddannelse) og har korrekturlæst i over 10 år.

5 tanker om “Korrekturlæsning

  1. Hej!
    Jeg har skrevet en biografi på ca. 100 A4 sider.
    Er det i orden, jeg sender 5 udvalgte sider til gennemlæsning hos dig for vejledning?
    Det er jo store sider. Hvad er prisen på det?

    Med venlig hilsen
    Ejvind Nibrè

  2. Hej Ejvind

    Ja, det er okay. Min mail er marcus A marcusjanby.dk

    Jeg kommer med et tilbud, når jeg har læst teksten.

    Mvh

  3. Hej Mads

    Skriv til mig, når du har alle teksterne. Så kan jeg give dig et tilbud.

    Med venlig hilsen
    Marcus

  4. Tak for super godt indlæg.
    Jeg har i mange år drømt om, at læse korrektur. Jeg ved nemlig, jeg kan. Men du har givet mig lysten til, at gøre noget ved det.

Skriv et svar