Er dine tekster gledet af det grammatiske spor på grund af manglende korrekturlæsning?
Lad vores erfaringer arbejde for dig.
100 % korrekturlæsning: Alt rettes efter Dansk Sprognævns nyeste regler.
– Stave- og grammatikfejl (syntaks)
– Tegnsætning – kommatering, punktum, semikolon, kolon, bindestreg og tankestreg m.m.
– Småfejl, fx for mange mellemrum, gentagelser m.m.
– Uforståelige sætninger (“vrøvlesætninger”) og meningsforstyrrelser
– Indholdsmæssige forhold, fx selvmodsigelser, digressioner, redundans m.m.
Korrektur udføres for min. 35 kr. + moms pr. side (2400 anslag inkl. mellemrum). Prisen afhænger af sværhedsgraden og kan normalt forhandles.
Send en besked her, og få et tilbud.
Vi tilbyder at sende teksten med røde markeringer, således at du kan se, hvad vi har rettet + et helt renskrevet dokument uden markeringer.
Alle dokumenter og aftaler behandles fortroligt.
Teknisk support til dokumenterne
– Indholdsfortegnelse
– Sidetal indsat korrekt (fx med begyndelse på side tre ved indledning)
– Sidehoved indsat korrekt (fx forskellige sidehoveder med kapitler m.m.)
– Punktopstillinger
– Marginer
– Rettelser af eventuelle fejl
– Skrifttyper m.m.
Den tekniske support er ikke en del af korrekturen, men den kan gennemføres for få midler.
Eller en billigere løsning
Ønsker du hjælp, men har ikke pengene til det? I så fald kan du få en hurtig gennemlæsning af din tekst. Ud fra teksten udarbejder vi en liste med fejltyper, som du bør være opmærksom på. På denne måde kan du selv rette din tekst til og undgå de mest graverende fejl. Vi giver også tips til forbedring ved brug af Words særlige funktioner. Hør mere…
Kontakt her, og hør mere om korrektur, priser m.m.
Tør du også høre vores mening om din tekst?
Flere og flere kunder får også en professionel gennemgang af indholdet – og får mere succes med deres tekster.
Send din tekst i dag, og få hurtig feedback og klar tale.
Vi gennemgår alle punkter herunder – og mere end det.
Analyse og feedback+
- Hvilke styrker, svagheder og muligheder har din tekst?
- Mangler der noget?
- Kan den udgives – sælge – overtale? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Hvordan opnår du dit mål med teksten?
- Hvordan håndterer vi svaghederne og videreudvikler styrkerne?
- Analyse og feedback+ indbefatter langt mere.
Kontakt – og hør mere om processen, og hvad du får.
For 800 kr. + moms gennemfører vi analysen og giver dig hurtigt feedback. – Få et skriftligt svar på ca. én A4-side.
• Ingen kender din tekst bedre end korrekturlæserne. Få en professionel second opinion. Det overrasker altid, hvor lidt der egentlig skal til for at optimere en tekst.
• Vi har eksempelvis analyseret og rådgivet på flere firmaers hjemmesidetekster, salgsbreve og rapporter (fx analyser og samarbejdsaftaler). Når vi alligevel skal korrekturlæse din tekst, er det helt oplagt at få foretaget en analyse og herefter modtage feedback.
Priser 2024
Korrektur udføres for min. 35 kr. + moms pr. side (2400 anslag inkl. mellemrum).
Referencer
Tak for godt samarbejde:
Nyeste:
Danmon Danmark A/S – NTI A/S – Rejsemagasinet Vagabond ApS – Copenhagen Business School – Kirkebladet De ni sogne
Ældre:
Vinavisen – Vin med la Cour – Market Watch Management A/S – Siteworks ApS – Chekos HairExtensions – CleanOffice.dk – VVS Nord ApS – Toft Automation A/S – Sandersens Bogbinderi ApS – Lobo Møbler ApS – Toyota-krogsgaard.dk – Forsvarets Mediecenter – Institut for Psykisk Arbejdsmiljø – JPC Printform I/S – Schultz-Houstrup Feriehusudlejning
… og mange andre.
Vi tilbyder en gratis korrekturlæsning af ca. en halv side. Så kan du se, at kvaliteten er i orden.
Ifølge analyser kan stavefejl halvere salget på en hjemmeside. Det fremgår blandt andet i artiklen “Spelling mistakes ‘cost millions’ in lost online sales” fra BBC.
Flere emner
Kan man ikke bare selv korrekturlæse?
Hvilken korrekturlæser skal man vælge?
Guide: Sådan udfører man korrekturlæsning
Korrektur i Word (registrér ændringer)
Kan man ikke bare selv korrekturlæse?
De fleste kan godt luge ud i deres tekster, men alt for ofte er der stadig sprogligt ukrudt tilbage.
På forlagene efterspørger man i dag korrekturlæsere, som kan rette igennem. Det er blevet en mangelvare. Se fx artiklen “Korrekturlæsere er en mangelvare” fra Berlingske.
Når man har siddet med en tekst i lang tid, kan man blive korrekturblind. Det betyder, at man kommer til at overse åbenlyse fejl, fx ordgentagelser og tastefejl.
Desuden har mange svært ved at holde styr på de mange grammatikregler, hvoraf nogle ændrer sig over tid. Internettet er også fyldt med mærkelige misforståelser om, hvad der er rigtigt og forkert.
Som vi ser det, er nogle regler for retskrivning meget enkle og dermed lette at forstå, mens andre er komplicerede og kræver professionelle korrekturlæsere, som er vant til at arbejde med tekstredigering.
For mange kokke fordærver maden
En anden fordel ved at bruge korrekturlæsning bliver evident, når en virksomhed har flere skribenter, som kommunikerer skriftligt til kunderne. Eksempelvis med salgsbreve eller kursusbeskrivelser. Endnu tydeligere bliver problemet, når flere forskellige skribenter har leveret tekst til en hjemmeside.
Hvis du bestiller en korrekturlæser, får du friske og professionelle øjne på teksten. Desuden kan der være en hel del forhold, som kræver grammatisk viden og indblik i de nyeste regler for retskrivning, herunder også tegnsætning.
En anden fordel er, at din korrekturlæser kan give generel feedback på teksten. Dvs. en udtalelse om teksten som helhed. Måske mangler den røde tråd. Måske springer du for meget fra afsnit til afsnit. Eller noget helt tredje.
Kan GPT (chatbotten) korrekturlæse?
GPT’s eget svar er både ja og nej. På den ene side fremhæver GPT, at den kan finde mange fejl, men på den anden side understreger den også vigtigheden af at bruge en rigtig korrekturlæser:
“Det er dog vigtigt at bemærke, at GPT-modeller ikke er perfekte og kan lave fejl, især når det kommer til mere nuancerede eller kontekstafhængige korrekturlæsninger. Derfor bør resultaterne af GPT’s korrekturlæsning altid verificeres af en menneskelig korrekturlæser […]”
Hvis du mener, at din tekst kun indeholder ganske få fejl efter en GPT-korrektur, kan vi gennemføre den verificering, som GPT selv foreslår, dvs. en gennemlæsning og kontrol af din tekst. I de tilfælde, hvor størstedelen af fejlene er fjernet, kan prisen evt. holdes lavt. Tag kontakt, og få et tilbud.
Hvilken korrekturlæser skal man vælge?
Kort fortalt: Bed om at få en “smagsprøve”. Det kan fx være én A4-side, som skal rettes. Herefter kan du undersøge – evt. med hjælp fra andre – om teksten er rettet rigtigt.
Hvis det er et større projekt, som koster mange penge, kan du vælge at få korrekturlæst et par sider, som du efterfølgende sender til en anden korrekturlæser. Det vil blive helt klart for dig, om arbejdet er udført ordentligt.
Ud over de nævnte råd kan man undersøge korrekturlæserens uddannelse og referencer.
Hvis du alligevel hellere vil stå for tekstredigeringen selv, kan du bruge guiden herunder.
Guide: Sådan udfører man korrekturlæsning
1) Stavning
Microsoft Word understreger en del fejl, men overser også alt for mange. Det er heller ikke sikkert, at dit skriveprogram opdager det, hvis du laver orddelingsfejl.
Et ord som korrekturlæsning kommer nogle til at skrive som ‘korrektur læsning’. Den slags fejl opdages ikke, for de to ord er stavet korrekt, og programmet ved ikke, at der er tale om et sammensat ord. På samme måde er der mange andre fejl, som ikke bliver opdaget.
Hvordan ved man så, at ord som fx tekstredigering skal staves i ét ord? Hvis der er stærkere tryk på det første ord end det andet, skal det staves i ét ord. I ordet tekstredigering vil de færreste (eller måske ingen) lægge størst tryk på ordet redigering (tekstredigering). Trykket ligger på tekst. Derfor i ét ord.
Words stavekontrol kan være en stor hjælp, når man skriver – og når man arbejder med korrekturlæsning. Men som billedet viser, overser Word mange fejl.
Orddelingsfejl er fx ikke noget, som Word kan korrigere.
2) Kommatering
Dansk Sprognævn har en vejledning, som forvirrer danskerne. Det er nemlig “tilladt” at sætte komma foran ledsætninger. Men det er også tilladt ikke at gøre det.
I en sætning som “hun siger, at hun korrekturlæser specialet i morgen” er der mange, som mener, at der skal komma før “at”. Det har de fleste lært. Men det kan også undlades.
I denne vejledning ser vi på det grammatiske komma, hvor man sætter komma før ledsætninger.
Der skal som udgangspunkt være komma, når du kan sætte kryds (grundled) og bolle (udsagnsled) to steder i sætningen.
Eksempel: “Jeg laver kaffe, hvis du kommer.” Der er to udsagnsled (laver, kommer) og to grundled (jeg, du).
Eksempel: “De diskuterer, hvilken dag der passer bedst.”
Her vil nogle spørge: “Hvorfor kan kommaet ikke sættes efter ‘dag’?”.
Er man i tvivl om, hvor kommaet skal stå, kan man bruge ombytningsprøven.
Det går kort fortalt ud på at skære sætningen over i to dele. Herefter skal du prøve at bytte om på de to dele. Her skal der vist et eksempel til:
De diskuterer hvilken dag der passer bedst.
Hvis man skærer den over lige før ‘hvilken’, kan man bytte om på delene sådan her:
Hvilken dag der passer bedst, diskuterer de.
Man kan diskutere, om det nu også er helt perfekt dansk. Men sikkert er det, at man ikke kunne dele sætningen lige før ordet ‘der’ og så bytte om på delene:
Dag der passer bedst, diskuterer de hvilken
Kommaet skal altså være før ‘hvilken’.
Et ligegyldigt tegn?
Mange ser det lille tegn som temmelig ligegyldigt, hvad det også er i mange tilfælde. At rette stavefejl vil i de fleste tilfælde være vigtigere. Men der findes sætninger, hvor kommaet har afgørende betydning:
“Toilettet er kun for gravide børn og ældre.”
Du kan se flere eksempler på siden Kommaet – et ligegyldigt tegn”.
Som eksemplet viser, kan manglende korrektur ændre betydningen af budskabet. Desuden oplever mange læsere kommafejl som forstyrrende i læsningen. Et eksempel er komma før infinitiv: “Han vil forsøge, at komme i morgen.”
Hvis der kommer et udsagnsord efter at, skal der ikke være komma.
Efter at have forceret de mange regler for tegnsætning, vil man i sagens natur lægge mærke til kommaer i de tekster, som man støder på. Udfordringen består i, at rigtig mange tekster indeholder kommafejl. Derfor skal man ikke lade sig forvirre, når kommaet står underligt i avisen eller bøger. Det kan med stor sandsynlighed være en fejl, hvis det ikke synes at passe til reglerne.
Vi har selv udviklet en app, hvor du kan øve dig på at sætte komma. Klik her.
Du kan også træne komma på Sproget.dk. Her er også andre tips til korrekturlæsere.
3) Dobbeltkonfekt
Det kan defineres som “forbindelse af ord, der unødigt gentager samme betydningsindhold”. Det ses fx i en sætning som “vi skal samarbejde i fællesskab” eller “at bakke baglæns”. Hvor ofte hører man ikke eksperterne tale om “det globale verdensmarked”. For de fleste lyder det ikke umiddelbart forkert, men det er et klassisk eksempel på dobbeltkonfekt.
Andre eksempler:
“Han tegner en rund cirkel.”
“Det er en fundamental grundlæggende basis.”
Mange akademiske tekster er fulde af dobbeltkonfekt.
Som sprogligt virkemiddel kan dobbeltkonfekten bruges humoristisk. Når Jensen i Olsen Banden skelner mellem den lovlige og ulovlige kriminalitet, bruger han dobbeltkonfekt humoristisk, og på en måde, hvor det alligevel giver mening.
4) Ligge eller lægge?
I hverdagens samtaler er der mange, som ikke skelner mellem ‘ligge’ og ‘lægge’. Men i en tekst vil mange lægge mærke til det, hvis der fx står: “han ligger sig lige på sofaen”. Hvis der er tale om en handling (enten i konkret eller abstrakt forstand), så bruger man ‘lægger’. Ved arbejdet med korrekturlæsning er denne fejltype ret almindelig.
“Han lægger bogen på hylden.” (konkret handling)
“De lægger op til debat.” (abstrakt handling)
“Han ligger på sofaen.” (ingen handling, passiv)
5) Genitiv (ejefald)
De fleste vil sikkert være enige i, at man skriver “hundens snor”. Altså ‘s’ på ordet, når det er genitiv. Men når ord ender på ‘s’, bliver mange i tvivl. Man skriver fx “Magnus’ cykel”. Dvs. apostrof på ordet. Dette gælder, når ordet ender på s, z, eller x. Ved forkortelser ser det sådan ud: “DSB’s kiosker”. Dvs. apostrof + s. Ved forkortelser, der udtales som ord (fx NATO), kan man blot sætte s på, ligesom ved almindelige ord. Ved ordenstal er der s på, fx “Christian den 4.s liv”. Reglerne er mere komplicerede, end de burde være, men det giver jo bare mere arbejde til dem, som tilbyder korrekturlæsning.
6) Ad eller af?
Man skriver ‘ad’ ved bevægelser langs noget, igennem noget eller hen over noget. Derfor hedder det fx “han gik hen ad gaden” og “bolden fløj ud ad (gennem) vinduet”.
‘Af’ bruges bl.a. om bevægelser væk fra noget og om årsager. Man tager eksempelvis hatten af (væk), og man kan blive klog af (årsag) at læse bøger.
Ad/af-problemer skyldes, at man ikke kan høre forskellen, når man taler. Det er i hvert fald ikke normalt at udtale forskellen.
7) Korrektur af citater i romaner og noveller m.m.
At korrekturlæse citater i skønlitteratur er ikke altid let. Lad os begynde med et se på nogle korrekte citater fra romaner fra anerkendte forlag (for nemhedens skyld bruger vi kun få citationstegn):
“Du misforstod altid mit forhold til Fräulein Berger,” svarede Breuer iskoldt. (Da Nietzsche græd)
“En af deres patienter befinder sig i mit Gasthaus og er syg, meget syg,” sagde han. (Da Nietzsche græd)
“Det blæser ad helvede til heroppe,” sagde Bill (Solen går sin gang)
“De ved jo meget godt, hr. Müller,” afbrød kapellanen ham… (Isbjørnen)
Som det ses i romanerne, slutter man med komma + citationstegn. Hvis man slutter med spørgsmålstegn eller udråbstegn, skal man være helt på det rene med, om det efterfølgende ord skal staves med stort begyndelsesbogstav.
Eksempel:
“Hvornår kommer du?” spurgte hun.
I dette tilfælde begynder man ikke med stort efter spørgsmålstegnet, for spørgsmålstegnet fungerer ikke som punktum.
8) Hvis eller vis?
Selv korrekturlæsere kan komme til at skrive hvis, hvor det skulle have været vis.
Man kan blive bedre til at skelne mellem de to ord på flere måder.
Man vil ofte kunne sætte en eller et foran vis/vist: “Der var en vis person, som glemte sin bog”, men sjældent foran hvis. Det gælder bare ikke i sætninger, hvor vis betyder ‘sikker’: “Du kan være vis på, at jeg kommer”.
Ellers kan man bruge ordbogen, som tydeligt viser de betydningsforskelle, som de to ord har. Det første kan fx bruges til at angive en betingelse (“hvis du vil have din løn, så…”) eller til at referere til en person, som lige er blevet nævnt (“den lærer, hvis kone var præst”). Man kan også se, at hvis ofte bruges som underordningskonjunktion, dvs. bindeord, som indleder en ledsætning. Fx “Jeg kommer, hvis jeg har tid.” I dette eksempel kommer ledsætningen efter kommaet.
Læs mere om forskellen i artiklen her: Hvis eller vis?.
9) Apposition og kommatering
“Englands hovedstad, London, tjener godt på turister.”
“Den danske forfatter Klaus Rifbjerg har skrevet mange romaner.”
Hvorfor er der kommaer i den første sætning, men ikke i den anden?
I den første sætning er leddet London det, som i grammatiksprog kaldes parentetisk apposition, navnetillæg. Det er parentetisk, fordi der er identitet mellem Englands hovedstad og London. Eller for at sige det på en anden måde: Man kan sætte lighedstegn imellem dem (Englands hovedstad = London).
Nogle bruger den tommelfingerregel, at man godt kan undlade (sådan da) det, som står imellem kommaerne i den parentetiske apposition: “Englands hovedstad tjener godt på turister.” Der kan sikkert være nogle indsigelser her, men logisk set har man jo allerede sagt “London”, når man siger “Englands hovedstad”. Sådan kender man den parentetiske apposition.
I sætningen om Rifbjerg er forfatternavnet en ikkeparentetisk apposition. Der er ikke identitet mellem den store danske forfatter og Klaus Rifbjerg. Der findes mange andre forfattere, som kunne få den nævnte betegnelse.
Hvis man prøver at fjerne appositionen (Klaus Rifbjerg), kommer der til at mangle væsentlig information i sætningen. Man ville spørge: “Hvilken forfatter?”.
Man får nemmere ved at rette kommaer, når man kender forskellen.
I løbet af korrekturlæsningen støder vi på rigtig mange vildfarelser i sætninger med apposition. Det er typisk fejl, hvor der er sat for mange kommaer.
Du kan læse mere om de mange sprogregler og korrekturlæsning hos Sproget.dk.
10) Nutids-r
Ifølge Dansk Sprognævn er r-fejl én af de mest udbredte fejltyper.
Når et verbum (udsagnsord) står i præsens (nutid), skal det ende på r.
Det gælder fx ordet står i sætningen før denne. De fleste ved, at ordet i dette tilfælde skal ende på r. Det er nemlig nemt at høre forskel på stå og står.
Men i mange andre tilfælde kan man ikke høre dette r, hvorfor det ofte glemmes i tekster. Man kan fx ikke høre, om der bliver sagt høre eller hører.
Men der findes som nævnt verber, hvis bøjningsformer er nemme at høre forskel på. Man vil fx næsten altid kunne høre forskel på synge og synger. Netop derfor kan det være en hjælp for mange at indsætte et andet verbum i sætningen. På den måde kan man høre, om ordet skal ende på r.
Fejlen ses også ofte ved brugen af modalverber (kunne, skulle m.fl.):
“Hun kunne hører forskel.” (her skal der ikke sættes nutids-r på høre).
11) Fordi at – rigtigt eller forkert?
Hvis man vil undgå at forstyrre læseren, er det bedst at undgå sammensætningen ‘fordi at’. Mange mener nemlig, at det er forkert.
Se evt. en længere forklaring her.
Bøger
Mange danske bøger mangler ordentlig korrekturlæsning. Det er især tegnsætningen, som giver problemer. Mange kan sikkert leve med det, men egentlig er det ikke rimeligt, at man giver 3-400 kr. for en bog, som ikke er skrevet korrekt. Da jeg bestilte dramaet Et dukkehjem, blev jeg chokeret over en helt anden form for sjusk: I begyndelsen af bogen var der en sidehenvisning til et forord, som ikke var kommet med i bogen. Den slags retter korrekturlæseren også.
Ifølge forlagsredaktører er det svært at finde egnede korrekturlæsere. I artiklen “Forlag mangler dygtige korrekturlæsere” i Politiken nævner en redaktør fra Gyldendal, at en bog kan indeholde fejl, selvom den har været igennem tre forskellige korrekturlæsere. At rette stavefejl m.m. kræver fuld koncentration i længere tid.
Korrektur i Word (registrér ændringer)
Programmet Word har funktionen “Registrér ændringer”. Hvis korrekturlæseren bruger denne funktion, kan modtageren (kunden) se alle ændringer. De redigerede dele af teksten er fremhævet med rødt, og modtageren kan vælge at acceptere eller afvise ændringerne. Hvis der laves korrekturlæsning på denne måde, må man være klar over, at det er meget mere tidskrævende, både for korrekturlæseren og kunden. Der er også en risiko for, at modtageren ikke får gennemgået rettelserne rigtigt.
I løbet af korrekturen skriver vi altid noter i et særskilt dokument. I noterne fremgår det klart, hvis der er foretaget mere indgribende ændringer, som kan have ændret betydning. Eller hvis der er spørgsmål til nogle af sætningerne. Efter korrekturen modtager kunden alle noterne sammen med den korrekturlæste tekst.
Tekstforfatter
Som korrekturlæser får man ikke sjældent smidt et par tekstforfatter-opgaver på skrivebordet. På mit kontor er opgaver med webtekster altid interessante.
SEO-tekster
Man kan ikke snakke om webtekster uden at nævne SEO, eller søgemaskineoptimering. Begrebet “SEO-tekster” har fået et dårligt ry, fordi alt for mange har skrevet tekster udelukkende til søgemaskinerne. Men sådan behøver det ikke at være. Din tekstforfatter og korrekturlæser kan sagtens skrive tekster, som både virker over for søgemaskinerne og brugerne. Når de rigtige søgeord er med i teksten, får du mere relevant trafik på din side. Hvis du eksempelvis er interesseret i at komme til tops i Googles søgeresultater på søgeordet korrekturlæsning, så er det en rigtig god idé at have ordet med rundt omkring i teksten og i nogle af overskrifterne. Det giver mere trafik – og ikke kun trafik, men den relevante slags. Det værste eksempel på dårlige SEO-tekster er dem, som er lavet med et program, som automatisk placerer en række ord i tilfældig og således fuldstændig ugrammatisk sammenhæng. Det virkede engang, for søgemaskinerne kunne ikke se, at det var autogenererede tekster, som ikke gav nogen mening.
Nyttige links
Retskrivningsregler til korrekturlæsning. Uanset hvor længe man arbejder med korrekturlæsning, så slipper man ikke for at slå ord op i en ordbog. Med DSN’s side er det blevet en nem sag. Siden er udarbejdet af Dansk Sprognævn og opdateres løbende.
Ordbog over det danske sprog (ODS). Denne online-ordbog indeholder også etymologi, så du kan læse om ordets oprindelse. Det er én af de ordbøger, som virkeligt uddyber betydning og ordhistorie, ligesom der er gode eksempler på ordets anvendelse.
Se mere:
Korrekturlæsning og komma – gratis øvelser
Korrekturlæserens tips til bedre sprog
Gode bøger
- Retskrivningsordbogen
- Håndbog i nudansk
- ODS – Ordbog over det danske Sprog
Retskrivningsordbogen kan både bruges som opslagsværk og som vejledning i sprogbrug. I forhold til det sidste kan man eksempelvis se reglerne for tegnsætning.
Håndbog i nudansk tager fat på en lang række af dagligdagens spørgsmål om sprog: “Skal der være punktum i punktopstillinger?”, “Skal det være at eller og?”.
Ofte stillede spørgsmål
1) Hvad koster korrekturlæsning?
2) Hvad får jeg rettet?
3) Hvilken uddannelse og erfaring har du?