I citaterne er der indsat sidetal, så du hurtigt kan finde dem. Du kan downloade dramaet her.
Nora i samtale med fru Linde i begyndelsen af dramaet:
“Så lukked jeg mig inde og sad og skrev hver aften til langt ud på natten. Ak, jeg var mangengang så træt, så træt. Men det var dog uhyre morsomt alligevel, således at sidde og arbejde og fortjene penge. Det var næsten, som om jeg var en mand.” (side 10)
Citatet viser temaet ‘kønsroller’. I første akt synes Noras opfattelse at være, at det at tjene penge og klare sig selv er tilknyttet det mandlige. Man kan også tolke det som en slags forudgreb i historien, eftersom Nora i slutningen får en ny opfattelse af tingene og vælger at forlade mand og børn for at få frihed og blive et selvstændigt individ. Hun indser, at man ikke nødvendigvis behøver være en mand for at kunne klare sig selv.
Nora i samtale med Rank og fru Linde:
“RANK Hvorfor ler De af det? Ved De egentlig hvad samfundet er?
NORA Hvad bryr jeg mig om det kedelige samfund?” (side 12)
Man fornemmer tydeligt Ibsens kritik af den hjemmegående kvinde, som ikke behøver beskæftige sig med den ydre verden. Ibsens opfattelse er, at kvinder også burde beskæftige sig med samfundet.
HELMER Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat. Næsten alle tidligt forvorpne mennesker har havt løgnagtige mødre. (side 20)
Udtalelsen fra Helmer får Nora til at frygte, at hun vil komme til “fordærve” (side 21) sine børn. For Nora har løget for Helmer ved at låne penge uden at fortælle, hvor de kom fra. Citatet viser også samtidens opfattelse af køn og opdragelse. Selvom om Helmer erkender, at fædre også påvirker børnene, så virker det, som om han først og fremmest bebrejder mødrene, når børn bliver “forvorpne” (ifølge ODS kan ordet bl.a. betyde “moralsk fordærvet”).
BARNEPIGEN Jo endelig fandt jeg da æsken med maskeradeklæderne.
NORA Tak; sæt den på bordet.
BARNEPIGEN (gør så). Men de er nok svært i uorden.
NORA Å gid jeg kunde rive dem i hundred tusend stykker! (side 22, 2. akt)
Udklædningen er i dramaet symbol på den rolle, som Nora har måttet spille over for omgivelserne. Hun har haft svært ved at udvikle sig som selvstændigt individ. I citatet ovenfor bliver det antydet, at Nora måske kunne finde på at kaste rollen og det kunstige dukkeagtige liv fra sig.