Kategori: Dansk

I citaterne er der indsat sidetal, så du hurtigt kan finde dem. Du kan downloade dramaet her.

Nora i samtale med fru Linde i begyndelsen af dramaet:

“Så lukked jeg mig inde og sad og skrev hver aften til langt ud på natten. Ak, jeg var mangengang så træt, så træt. Men det var dog uhyre morsomt alligevel, således at sidde og arbejde og fortjene penge. Det var næsten, som om jeg var en mand.” (side 10)

Citatet viser temaet ‘kønsroller’. I første akt synes Noras opfattelse at være, at det at tjene penge og klare sig selv er tilknyttet det mandlige. Man kan også tolke det som en slags forudgreb i historien, eftersom Nora i slutningen får en ny opfattelse af tingene og vælger at forlade mand og børn for at få frihed og blive et selvstændigt individ. Hun indser, at man ikke nødvendigvis behøver være en mand for at kunne klare sig selv.

Nora i samtale med Rank og fru Linde:

“RANK Hvorfor ler De af det? Ved De egentlig hvad samfundet er?
NORA Hvad bryr jeg mig om det kedelige samfund?” (side 12)

Man fornemmer tydeligt Ibsens kritik af den hjemmegående kvinde, som ikke behøver beskæftige sig med den ydre verden. Ibsens opfattelse er, at kvinder også burde beskæftige sig med samfundet.

HELMER Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat. Næsten alle tidligt forvorpne mennesker har havt løgnagtige mødre. (side 20)

Udtalelsen fra Helmer får Nora til at frygte, at hun vil komme til “fordærve” (side 21) sine børn. For Nora har løget for Helmer ved at låne penge uden at fortælle, hvor de kom fra. Citatet viser også samtidens opfattelse af køn og opdragelse. Selvom om Helmer erkender, at fædre også påvirker børnene, så virker det, som om han først og fremmest bebrejder mødrene, når børn bliver “forvorpne” (ifølge ODS kan ordet bl.a. betyde “moralsk fordærvet”).

BARNEPIGEN Jo endelig fandt jeg da æsken med maskeradeklæderne.
NORA Tak; sæt den på bordet.
BARNEPIGEN (gør så). Men de er nok svært i uorden.
NORA Å gid jeg kunde rive dem i hundred tusend stykker! (side 22, 2. akt)

Udklædningen er i dramaet symbol på den rolle, som Nora har måttet spille over for omgivelserne. Hun har haft svært ved at udvikle sig som selvstændigt individ. I citatet ovenfor bliver det antydet, at Nora måske kunne finde på at kaste rollen og det kunstige dukkeagtige liv fra sig.

Flere citater på vej

I 1871 begyndte Georg Brandes forelæsningsrækken “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes europæiske Litteratur“. Der var tale om en kritisk gennemgang af litteraturen og kunsten i 1800-tallet. Blandt de grundlæggende pointer ser vi især tre:

1) Dansk litteratur er ikke fulgt med tiden!
2) Litteraturen skal følge de internationale strømninger.
3) Litteratur skal sætte problemer under debat! – fx emner som ægteskab, religion og kønsroller

(Dette er ikke de tre k’er – de kommer længere nede).

Litteraturen i det moderne gennembrud sætter problemer under debat. Historierne kan fx handle om fattigdom og de elendige boligforhold (fx Pontoppidan), som var en realitet for mange i samtiden. En del tekster handler også om kvindens stilling i 1800-tallet (fx Henrik Ibsen og “Et dukkehjem”). Og så er der religionen, hvor forfatterne typisk har en kritisk indstilling.

Forholdet til romantikken

Det moderne gennembrud indeholder en klar kritisk holdning til romantikken (1800-1870). De to perioder er på mange måder modsætninger til hinanden.

Romantik	Moderne gennembrud
Religiøst verdenssyn Gud styrer menneskets liv Mennesket har en sjæl Dannelsesroman (Hjem – Ude – Hjemme) Kunsten skal vise det skønne	Antireligiøst verdenssyn Miljø, arv og drifter styrer menneskets liv Mennesket er et driftsvæsen Udviklingsroman (Hjem – Ude – Ude) Kunsten skal sætte problemer under debat

Lad os sammenligne to malerier.

Romantik P.C. Skovgaard (1817 – 1875): Bøgeskov i maj (1857)

Moderne gennembrud P.S. Krøyer (1851 – 1909): Landbyhattemagere (1880)

Skovgaard viser en idyllisk verden, hvor alle problemer er trængt væk, hvorimod Krøyers Landsbyhattemagere viser usle arbejdsforhold og nød. Drengen til venstre i Krøyers billede synes at kigge mod beskueren med et sørgmodigt blik, ja, måske nærmest et råb om hjælp.

De tre K’er: Kirke, Klasse og Køn

De tre K’er er nemme at huske, når man vil holde styr på, hvad der er typisk for litteratur under det moderne gennembrud. I nogle værker er der en direkte religionskritisk holdning, ligesom temaet klasseforskelle ofte dukker op. Det sidste K, altså køn, ser vi fx i Henrik Ibsens kendte værk “Et dukkehjem”, hvor hovedpersonen Nora vælger at forlade sin mand.

Tekster

Her følger et par forslag til tekster, som kan læses i temaet “Det moderne gennembrud”:

Amalie Skram: Karens jul (novelle, 1885) – En sørgelig historie om den unge mor Karen, som er endt på bunden af samfundet sammen med sit barn

Henrik Ibsen: Et dukkehjem (drama, 1879) download her (PDF) – Nora kaldes et barn i begyndelsen af dette drama. Men hun ændrer sig.

Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (novelle, 1894) download her – Centrale temaer som arv og miljø.

Herman Bang: Franz Pander (1885)

Diverse info

Forelæsningerne “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes europæiske Litteratur” blev holdt på Københavns Universitet i perioden 1871 – 1887. De blev udgivet i bogform i et 6-bindsværk. Ud over de allerede nævnte mål med forelæsningerne var det også Brandes’ hensigt at skabe “den frie tankes endelige sejr”.

Forslag til mere litteratur inden for emnet.

Film om det moderne gennembrud

Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner: 1864-1880 (1800 tallet på vrangen 6), DR2, 40 min. Også god til at eksemplificere de 3 k’er.

Danmark mod Danmark – historien som slagmark (1), tilrettelæggelse: Liv Thomsen, dansk tale, TV-optagelse, 40 min., DR2 , 2010.