Kategori: Rette kommaer

I like cooking my family and my pets.

Et så lille tegn kan vel næppe have fortjent den store opmærksomhed, som det har fået? Og er det i det hele taget ikke temmelig ligegyldig, hvor det lige har lyst til at placere sig i sætningerne?

Eller findes der eksempler, hvor det ikke er helt så ligegyldig, om man får rettet sine kommaer?

Manglende komma kan få det til at lyde helt forkert.

Toilettet er kun for gravide børn og ældre.

Hmm… kun for de unge mødre?

Jeg er sulten!
Så spis mit barn.

Her kan kommaet gå ind og gøre sætningen mindre makaber.

Kommaet kan også komme til at fornærme folk, helt uden at ville det.

Hun var en mindre smuk dame.
Hun var en mindre, smuk dame.

Kommaet har fået klar besked af Dansk Sprognævn: Det skal sætte sig mellem to sideordnede adjektiver, som det hedder på grammatiksprog. Forklaring: Hvis du har to adjektiver (tillægsord) ved siden af hinanden (fx mindre og smuk), så skal du sætte et komma imellem, eller et og.

Med et lille komma er sætningen blevet til en kompliment.

Man kan godt undlade kommaet, men så betyder sætningen noget andet. Når kommaet forsvinder fra en sætning som ovenfor, resulterer det i, at ordet mindre ikke længere bliver læst som et tillægsord, men som et ord, som siger noget om, hvorvidt eller i hvor høj grad kvinden er smuk. Det lægger sig til ordet smuk. Og det skal det ikke i det nævnte eksempel.

Videre…

I skal skyde, Vito!
I skal skyde Vito!

Her får kommaet lov til at bestemme, om Vito skal skydes eller ej. De fleste forstår selvfølgeligt den rigtige betydning ud fra konteksten, men der er ingen tvivl om, at det kan forstyrre læsningen, hvis man ikke har rettet kommaet.

Et andet problem opstår, når kommaet sætter sig ind lige bag en adjektivisk ledsætning og ikke rigtigt ved, om det skal komme igen senere i sætningen.

Eksempler med adjektiviske ledsætninger:

Han løb efter manden, der stjal varer i stedet for at passe sin butik.
Han løb efter manden, der stjal varer, i stedet for at passe sin butik.

Han interviewede forfatteren, der havde skrevet gode bøger på mange forskellige caféer.
Han interviewede forfatteren, der havde skrevet gode bøger, på mange forskellige caféer.

Det mest kendte eksempel på komma-misforståelse er også det tåbeligste:

Hænges ikke, benådes.
Hænges, ikke benådes.

Eksemplet er tåbeligt, fordi sætning to jo slet ikke er grammatisk korrekt. Man kan godt sige ”benådes ikke” eller ”han benådes ikke”, men man kan ikke sige ”ikke benådes”.

Hvornår skal der komma foran at?

Her kommer et par tips, når du skal rette komma.

Lad os begynde med et eksempel.

Han siger, at han kommer i morgen.

Hvorfor skal der (med grammatisk komma) være komma her?

Efter kommaet kommer der et at og derefter et grundled (X – han) og så et udsagnsled (O – kommer). Udsagnsleddet er det ord, som beskriver sætningens handling, mens grundleddet fortæller, hvem eller hvad der udfører handlingen. Altså hvis man skal sige det lidt forenklet!

Man siger i grammatiksprog, at udsagnsled og grundled til sammen danner et nexus (han kommer). Nexus, som i øvrigt betyder forbindelse på latin, er med andre ord kryds og bolle i sætningen. De hænger sammen.

Når du har en sætning med at, skal du undersøge, om der efterfølgende er et nexus.

Her kommer et eksempel, hvor der ikke er neksus efter at.

Han havde tænkt sig at løbe en længere tur rundt om søen.

Læg mærke til, hvad der kommer lige efter ordet at. Der kommer et udsagnsord (at løbe, at gå at køre). Du kan kende dem, altså udsagnsordene, ved, at de beskriver handlinger (eller tilstande, processer). De tre eksempler er udsagnsord i navnemåde: at løbe, at gå, at køre.

Når udsagnsordene står i navnemåde, skal der ikke komma foran.

Gælder det i alle tilfælde?

Næsten…

Hvis man laver en opremsning, kan man godt have komma før navnemåde.

Han skal huske at købe ind, at løbe sin eftermiddagstur, at rette mine kommaer etc.

Og i nogle lidt mere kreative sætninger.

Han tænkte kun på én ting, at møde hende igen.

Denne sætning vil en dansklærer nok rette, så brug evt. tre punktummer eller kolon.

Man skal altså i mange tilfælde ikke have komma før at. Men nogle spørger så: “Kan jeg også undlade at før mine kommaer?”.

Ja, det kan man godt.

Han siger, han kommer i morgen.

Men det giver en lidt anden sproglig stil. Hvis du skriver en rapport, analyse eller et eller andet akademisk, er det bedre at skrive det med at.

Og nogle gange kan det manglende at gøre sætningen tvetydig.

Han så, han kom.

Betyder sætningen “Han så, at han kom”, eller betyder den “Han så et eller andet, og så kom han”?

Med ordet at bliver det som vist mere tydeligt.

Hvis du kun skal have rettet dine kommaer, koster korrekturlæsningen meget mindre. For normalt skal man jo kæmpe med alle fejl lige fra manglende nutids-r til forkert stavning. Ren komma-korrektur går hurtigere.

Jeg har tidligere haft kunder, som kun beder om at få rettet kommaer. Læg en besked og få et tilbud.

Skal der altid komma foran men?

Denne diskussion har to årsager: Nogle har lært i skolen, at man altid sætter komma foran men, og andre har måske misforstået det forhold, at det aldrig kan være forkert med komma foran men.

“Det er altid tilladt at sætte komma foran men.” (Sproget.dk, min fremhævning)

Men at det altid er tilladt (komma foran men kan aldrig være forkert), er jo ikke det samme som at sige, at det skal være der.

Lad os tage et eksempel:

“Han kommer i morgen, men ikke i dag.”

Her kan man ikke sige, at kommaet nødvendigvis skal være der. Det kan undlades.

“Han kommer til festen, men han bliver ikke længe.”

I eksemplet med festen ville det være forkert at undlade komma. Uanset om man sætter startkomma eller ej.

Hvis man vil være på den sikre side, kan man blot vælge altid at sætte komma foran men. Og dette sidste tip er måske den tredje årsag til, at nogle hævder, at det skal være der.

Prøv min komma-app (øvelser).

Mange er i tvivl om, hvorvidt de skal sætte komma – det gælder selv dansklærere – i sætningerne nedenfor.

Han har en sød ruhåret hønsehund.
En varm solrig sommerdag.
Hun var en slank smuk kvinde.

Det nemmeste er at spørge, om man kan indsætte ordet ’og’ i stedet for kommaet.

I det første eksempel vil de færreste læse sætningen som “en sød og ruhåret hønsehund”. De to sidste ord (ruhåret hønsehund) hænger nemlig sammen, idet der er tale om et klassificerende adjektiv (en racebetegnelse). Derfor er tillægsordet ’sød’ underordnet ’ruhåret hønsehund’. Der skal derfor ikke være komma.

I eksempel to og tre skal der indsættes et komma, fordi de to tillægsord er sideordnede.

I nogle sætninger giver kommaet en vigtig betydningsændring:

Hun var en mindre, smuk dame.

Hvordan sætter man komma?

Med de nuværende kommaregler kan man selv vælge, om man vil sætte komma foran ledsætninger (bisætninger). Det betyder, at man godt helt kan undlade at sætte komma foran fordi. Ordet står nemlig altid som begyndelse til en ledsætning.

Men hvis man vælger at sætte komma foran sine ledsætninger, skal det være foran fordi. Aldrig efter. Sætning: “Han gør det, fordi han kan.” Bemærk, at jeg ikke skriver at efter fordi.

Jeg vil klart anbefale, at du sætter komma foran dine ledsætninger, fordi alt for mange læsere vil se det som en fejl, hvis man ikke gør det.

Det samme gælder med som om.

Før eller efter ‘at’?

Når man bruger grammatisk kommatering (kryds-og-bolle-komma), vil man i mange tilfælde, men ikke alle, skulle sætte komma før ‘at’.

Eksempel: Han siger, at han har læst bogen.

Eksempel: Han forsøger at læse.

I eksempel to er der ikke kryds og bolle efter ‘at’.

Læs mere om korrekturlæsning.

I nogle sætninger skal der komma før og, i andre skal der ikke.

Her er der komma, fordi der er kryds og bolle på begge sider af ordet og.

Men ikke i dette tilfælde:

Han synger og spiller guitar som en professionel.

Læg mærke til, at udsagnsleddene synger og spiller har samme grundled.

Det kan man på Dansk Sprognævns hjemmeside (følg linket). Som du kan se på siden, er der to regelsæt – med og uden startkomma.

Lad os tage et eksempel:

“Han siger, at han kommer i morgen.”

I dette eksempel er der sat startkomma. Man kan sætte kryds og bolle på begge sider af kommaet.

Hvis man ikke bruger startkomma, skriver man det uden komma:

“Han siger at han kommer i morgen.”

Dansk Sprognævn anbefaler, at du ikke sætter startkomma. Du skal blot være opmærksom på, at mange vil opfatte det som en fejl, hvis der ikke er komma i det nævnte eksempel. Det skyldes, at de fleste har lært at sætte startkomma.