Kategori: Korrekturlæsning

Lad os begynde med en sætning:

“Nye beregninger viser, hvor mange danskere der vil blive ramt af regeringens seniorpensions-forslag.”

I denne korrekte sætning fra DR er der sat grammatisk komma ved ledsætningens begyndelse. Men mange har svært ved at finde ud af, hvor kommaet skal stå. Løsningen er at bruge ombytningsprøven.

“Hvor mange danskere der vil blive ramt af regeringens seniorpensions-forslag, viser nye beregninger.”

Måske ikke perfekt rent grammatisk, men det viser tydeligt, at man ikke kan dele sætningen ved ‘der’:

“Der vil blive ramt af regeringens seniorpensions-forslag, nye beregninger viser, hvor mange danskere.”

Derfor skal kommaet indsættes før ‘hvor’ og ikke andre steder.

Et komma ved ‘der’ kaldes (i de nævnte tilfælde, hvor kommaet skulle have været et andet sted) af nogle ‘idiotkommaet’.

Hvis du skriver “der hvor” i en sætning, skal kommaet være før ‘hvor’. Eksempel:

“Jeg parkerede lige dér, hvor vejen begynder.”

Hvordan sætter man komma?

Det mener mange tilsyneladende, men i denne artikel skal vi problematisere påstanden.

For det første fremgår det ikke som regel i Retskrivningsordbogen eller andre steder, at tal under 10 nødvendigvis skal skrives med bogstaver. Det er blot en tommelfingerregel, som nogle følger. Ingen ved, hvordan dette princip er opstået.

I mange tilfælde giver det en bedre tekst, når man skriver det med tal.

“Kontoret har lukket mellem ni og 10.”
“Fra ni-10 har kontoret lukket.”
“10, ni, otte…”

Den slags eksempler bliver især “irriterende” at læse, når der er mange tal.

Hvad siger sprogforskningen?

I sprogtidsskriftet Mål og mæle (4-99) har emnet været på dagsordenen:

“Det er en regel som mange har lært, og den praktiseres med bevidstløs principfasthed i det meste af dagspressen. Det giver helt urimelige forbindelser som: Museet er åbent ni-16; børn fra otte til 12 år; … sælges med tysk moms på mellem syv og 15 pct. Reglen er hjemmelavet, og ingen kan være forpligtet over for den.” (Mål og mæle 4-99, min fremhævning)

På Sproget.dk (en del af Dansk Sprognævn) fremgår det også, at der ikke er nogen officielle regler på området.

Som med så meget andet inden for sprogrigtighed er der således ikke enighed om, hvad der er mest rigtigt eller hensigtsmæssigt.

I tekster med mange tal kan det som vist i eksemplerne komme til at se forkert ud, hvis man blander de to former. I tekster med få tal kan det i min optik være en fordel at skrive tal under 10 med bogstaver.

Hvis du vil være på den sikre side, skal du blot skrive det uden t.
Når man bruger ordet i betydningen ‘faktisk’, skal der ikke t på.

“Jeg har egentlig travlt lige nu.”

Hvis man vil skrive “egentlig talt”, er t’et valgfrit.

Der findes ingen tilfælde, hvor det er forkert at skrive det uden t. Det fremgår fx af Håndbog i Nudansk og i Retskrivningsordbogen.

Flere eksempler:

“Der er egentlig mange, som har svært ved at finde ud af det.”

Etymologi

Ordet kommer fra det middelnedertyske egentlik, som betyder ’tilhørende en ejendom’. Det er således beslægtet med ordet ejendom.

Egentlig har flere forskellige betydninger. Det kan fx bruges til at fremhæve, at noget er mere væsentligt end noget andet:

“Dette er min egentlige beskæftigelse.”

Det kan også betyde, at noget har fået en mere ægte eller reel betydning:

“Nu er der tale om en egentlig skole og ikke bare et værested.”

Ordet er mere udbredt i talesprog end i formelt skriftsprog.

Hvornår bruger man hvis?

Hvis kan bruges i mange forskellige sammenhænge, fx til at angive en betingelse, en forudsætning eller en antagelse:

“Hvis vejret bliver godt, kan vi grille.”

Det kan også bruges som spørgende pronomen:

“Hvis bog er det?”

… ligesom det kan bruges til at henvise til en tidligere nævnt person:

“Den mand, hvis kone var præst.”

Hvornår bruger man vis?

Ordet vis bruges i mange forskellige betydninger, fx kan det betyde ‘sikker’:

“Du kan være vis på, at han kommer i morgen.”

I ordbogen fremgår det også, at vis kan betyde ‘ikke ubetydelig eller uvæsentlig’:

“Man har jo en vis indflydelse.”

Andre betydninger:

“Der var en vis (en bestemt) person, som glemte at komme.”
“Læreren var en meget vis (klog) mand.” (her er udtalen helt anderledes [ˈviˀs])

Forkert brug af hvis og vis hører til de mere uanselige former for sprogligt ukrudt, som korrekturlæsningen skal fjerne. Selv meget rutinerede skribenter kan overse fejlen.

Hvis man læser 100 sider af en dansk tekst og tæller, hvor mange gange hvis og vis optræder, vil man hurtigt se, at førstnævnte bruges meget mere end vis.

Hvis kan både bruges som pronomen og som konjunktion.

Nogle gange kan det også hjælpe, hvis man prøver at oversætte ordene til et andet sprog, hvor forskellen er tydeligere.
Fx kan hvis oversættes til if.

Flere eksempler med ‘hvis’ eller ‘vis’

Hvis man kører for stærkt, får man en bøde.
Man har jo altid et vist ansvar for elevernes opdragelse.
Der var en vis person, som ikke forstod reglerne (i betydningen ‘en bestemt’).
Det er ganske vist.
Se Retskrivningsordbogens opslag: Vis

Priserne hos de forskellige korrekturlæsere varierer fra 20 kr. pr. side til over 100 kr. + moms.

Det kan anbefales at finde en pris midt i skalaen.

Webshops mister op imod 50 % af deres kunder, hvis teksterne indeholder stavefejl. Ja, jeg troede heller ikke på det i starten.

Under titlen “Spelling mistakes cost millions in lost online sales” skriver BBC, at stavefejl går ud over tilliden til webshoppen. Resultatet er, at kunderne forlader siden til fordel for konkurrenterne.

Selv få fejl kan ødelægge tilliden.

Læs selv:
https://www.bbc.com/news/education-14130854

 

 

For det første vil jeg sige, at der kan være gode grunde til at undgå at efter fordi. For mange mennesker opfatter det som forkert, men der er mig bekendt ikke mange, som vil hævde, at det er forkert ikke at have at efter fordi. I den nyeste udgave af Håndbog i nudansk står der klart, at den rigtige skrivemåde er uden at.

Basta!

Får du korrekturlæsning fra os, kan du derfor være sikker på, at det kommer til at stå uden at.

Men er det forkert? Det korte svar er nej.
Dansk Sprognævn skriver: “det bør næppe regnes for ukorrekt at sige fordi at”, men anbefaler klart, at det udelades i skriftsproget for ikke at forstyrre læsningen hos alle dem, som mener, at det er forkert.

Det er så udbredt i talesproget, at vi nok må erkende, at det er en fast del af vores sprog. Desuden kan man se forbindelsen i mange skrifter gennem historien.

“Og det ærgrede ham, men ikke så meget fordi at skyggen var borte” (H.C. Andersen: Skyggen)

“Fordi at hand vaar aff Dauids Huss oc slect” (Frederik den Andens Bibel 1589. Det skal for god ordens skyld nævnes, at denne sammensætning blev ændret i nyere udgaver. Man har senere vurderet, at ‘at’ skulle fjernes).

“Du vil nok give mig en Skose, Broder! / Fordi at mine Fødder er saa store?” (Adam Oehlenschläger: Pladsen uden for Aladdins Pallads)

“Tak, fordi at du opstod / og fik døden under fod!” (Thomas Kingo: Som den gyldne sol frembryder)

Argumentet imod “fordi at” er, at der ikke må være at efter en konjunktion. I Retskrivningsordbogen og Ordnet.dk fremgår det, at fordi netop er en konjunktion. Hvis det var rigtigt, ville man fx ikke kunne sætte at efter og og men. Men er følgende sætninger forkerte?

“Finder retten, at den ankede afgørelse skal ændres, men at betingelserne for, at retten kan afsige realitetsdom […]” (Retsinfo)

“Men at han er steget op, hvad andet betyder det […]” (Paulus’ Brev til Efeserne Kapitel 4)

Et bedre argument er, at man altid bør undgå overflødighed i sproget, redundans. Man bør ikke skrive “bakke baglæns” eller “tegne en rund cirkel”. Af samme grund kan man slette at.

Som skrevet øverst sletter jeg altid at efter fordi. For på denne måde er der ikke nogen, som opfatter det som forkert. Det giver en bedre kommunikation, når læseren ikke begynder at undre sig over forbindelsen – eller endnu værre: Lader sig irritere af den.

Komma ved “fordi at”

Problemet med “fordi at” er også, at kommaet ofte kommer til at stå forkert. Mange tænker, at kommaet nok skal sættes før at, hvilket er forkert. For ledsætningen begynder med ordet fordi. Så hvis man sætter grammatisk komma i en sætning med fordi, så skal kommaet komme før fordi.

Ordet kommer fra det middeldanske udtryk ‘for thy (at)’, ‘for det (at)’, en sammensætning, som også regnes for ukorrekt af nogle. Ordet er i Retskrivningsordbogen placeret under konjunktioner. Den samlede pointe skal her være, at det er en fordel at skrive det uden at. Det giver mindre forstyrrelser i læsningen, og der er således bedre fokus på indholdet frem for den grammatiske diskussion. Den skråsikre holdning om, at det skulle være forkert, kan modargumenteres.

I tidsskriftet Mål og mæle har emnet været debatteret flere gange. Her bringer vi et eksempel (Mål og mæle 4-99), som er åndsbeslægtet med ordene ovenfor.

Ord i imperativ (bydeform) kan godt komme til at se helt forkerte ud. Det gælder fx ord som pensl, ændr og behandl samt mange andre.

Hvad er reglen?

Bydeform dannes i de fleste tilfælde ved at fjerne et e fra navnemåden. På den måde bliver ”at løbe” til ”løb”. Hvis der er dobbeltkonsonant, fjerner vi lidt mere: ”At drikke” bliver til ”drik”.

Her er der ingen problemer.

Men med en lang række ord kommer det til at se forkert ud. ”At krydre” bliver til ”krydr” i bydeform. ”At behandle” bliver til ”behandl”. Som korrekturlæser er man ikke sjældent nødt til at anbefale andre skrivemåder. Ellers risikerer man, at læseren tror, at der er fejl i teksten. I en kageopskrift kan det fx være mere hensigtsmæssigt at skrive det i en passiv form: ”50 gram gær smuldres (passiv) i vandet” i stedet for bydeform: ”Smuldr 50 gram gær i vandet”, ”Krydr retten med paprika”.

Vores udtale af ordene er en nærliggende forklaring på, at mange skriver ”åben” i sætninger, hvor det burde være ”åbn”. Det kan virke mere rigtigt at skrive: ”Åben lige døren”, men udsagnsordet er stavet forkert, eller rettere: Det er det forkerte ordvalg.

Komma efter bydeform
Kommateringen kan også få en sætning med bydeform til at se forkert ud:

”Husk, at du skal komme i morgen”.

Et andet problem opstår, når man skal skrive bestemte engelske ord i bydeform. Det hedder ”at tape pakken sammen”, men man kan ikke skrive ordet uden e: ”tap pakken sammen nu”. I den slags tilfælde skriver man det i navnemåde, dvs. ”tape”.

Nogle ord kan med fordel skrives med tryktegn. Fx er ”kontrollér” bedre end ”kontroller”, når ordet er i bydeform. Tryktegnet gør det tydeligt, at det ikke er flertalsformen af ”kontrol”.

Mit arbejde som korrekturlæser strækker sig over mere end 10 år og indbefatter korrektur af bøger, hjemmesider, artikler, kursusbeskrivelser og meget andet.

Når du sender din tekst til mig, vil jeg rette stavning, tegnsætning, herunder kommatering, “sjuskefejl” såsom for mange mellemrum, ordgentagelser m.m.

På forsiden kan du se nogle af mine referencer. Jeg har både arbejdet for firmaer og private.

Prisen?

Normalt vil jeg kunne korrekturlæse for 35 kr. + moms pr. side, men det afhænger af sværhedsgraden.

Hvis du kun har få sider, fx 3-4 sider, er det ikke sikkert, at jeg kan udføre korrekturen til så lav en pris, men ring evt. – eller læg en besked i min mail-formular. Den findes under Om/Kontakt i menuen.

De to ord betyder det samme, men hvad er rigtigt? Hedder det “forpligte sig til” eller “forpligtige sig til”?

Begge ord er med i Retskrivningsordbogen, og der er derfor ingen grund til at diskutere, om det ene er mere rigtigt end det andet. Men sidstnævnte er sandsynligvis nyere:

“Denne længere form (forpligtigelse, red.) er dog først i nyere tid bleven mere almindelig og synes nu at brede sig utilbørligt.”
Brøndum-Nielsen. FynsTidende 29/1 1949.5, citeret efter ODS.

De to ord lyder forskelligt og ændrer også den sproglige stil.

Det samme ses med ord som indvilge og indvillige samt bevilge og bevillige.

Det kan være en fordel at bruge den korte version af ordet.

Udtrykket “åbne op” er med i Den Danske Ordbog.

Men hvorfor hævder nogle sprogbrugere skråsikkert, at det er forkert?

Det mest udbredte argument er, at udtrykket indeholder redundans, eller med andre ord: Ordet “op” opfattes som overflødigt, når det kommer efter “åbne”. På samme måde som ordet “rund” er overflødigt i sætningen “Han tegner en rund cirkel”.

Men er det forkert at sige “åbne op”?

Lad os se på et par eksempler:

“Jeg har aldrig åbnet op over for andre.” (her viser “op”, at det er i følelsesmæssig (og billedlig) betydning).

Lad os prøve uden “op”:

“Jeg har aldrig åbnet over for andre.”

Uden “op” synes der at mangle et ord. Man kan finde mange andre lignende eksempler:

“De var skeptiske, men begyndte senere at åbne for idéen.”

Kan ændres:

“De var skeptiske, men begyndte senere at åbne op for idéen.”

I ordbogen er “åbne op” nævnt med flere forskellige betydninger, én af dem er “åbne sig”, dvs. i overført betydning.

I ordbogen står der også, at “åbne op” kan betyde “skabe grundlag og mulighed (for)”.

Ordet “op” har 15 forskellige betydninger. Ja, faktisk langt flere, for mange af de 15 grundbetydninger er opdelt i underbetydninger, som i øvrigt også kan variere efter deres brug og kontekst. Det er nok mere rigtigt at tale om mindst 30 forskellige betydninger.

Med de mange betydninger kan man i mange tilfælde – men ikke alle – finde gode grunde til at bruge “op” efter “åbne”. Hvis man hævder, at det er redundant, skal man med andre ord have helt styr på de 30+ forskellige betydninger.

I det engelske sprog er udtrykket “open up” helt almindeligt.

“… and they were all shouting ‘Open up! Open up!’ for the guards had…” (Hemingway)

“I think that Mayor Pete should open up the doors…” (New York Times, 2019)

Herhjemme er udtrykket også meget udbredt og kan findes i både ældre og nyere litteratur.

Troels Kløvedal, Alle mine morgener på jorden: Mit autodidakte liv (Gyldendal)

At tilføje ordet “op” kan som vist have en tydeliggørende virkning i kommunikationen. Og derfor er der ingen grund til at kritisere politikere, som siger “åbne op”.

Kan man åbne Danmark op?

På Sproget.dk (Dansk Sprognævn) kan man se eksempler, hvor “åbne op” betyder noget i retning af “at give adgang til”. Måske er det grunden til, at statsministeren hele tiden taler om at åbne Danmark op.

Eller er det, fordi ordet “op” også kan…

“… bruges for at angive en bevægelse hen imod et mere tilfredsstillende eller velfungerende niveau”

(Den Danske Ordbog)

I denne betydning har vi fx “at friske op”, “at stramme op”.

At åbne Danmark op betyder måske “åbne Danmark til et mere tilfredsstillende og velfungerende niveau”?

Lad os begynde med et eksempel:

“Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr. Som var søn af den lokale partiformand.”

Den understregede sætning er en adjektivisk ledsætning. Den er med andre ord led i en anden sætning. Dens semantiske (betydningsmæssige) funktion er at tilføje mere information til ordet “fyr”.

Men kan den godt stå alene som i eksemplet?

De fleste dansklærere vil hævde, at ledsætningen skal skrives i sammenhæng med den foregående sætning, evt. efter komma (hvis man bruger grammatisk komma).

“Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr, som var søn af den lokale partiformand.”

Men har denne rettelse nogen berettigelse?

Det er en sætning, som Dansk Sprognævn netop bruger som en slags undtagelseseksempel. Ved at adskille ledsætningen tydeligt med punktum tilfører man sætningen en emfase (eftertryk). Hvis man skulle udtale denne emfase, ville man måske holde en lille pause før punktummet og herefter udtale ledsætningen med eftertryk. De fleste vil sikkert læse sætningen således, at den skrivende ser noget nærmest odiøst ved ansættelsen af den unge fyr.

Hvis vi ser på den sproglige stilistik, er det klart, at førstnævnte eksempel er en lidt mindre formel måde at skrive på. Man kunne næsten sige talesprogsnær. Og derfor kan der være en vis logik i at anbefale eksempel to. I hvert fald hvis man vil skrive mere formelt.

Men i mere kreative skrivegenrer er det altså helt comme il faut at lade nogle ledsætninger stå alene. Det kan give et fint betydningsmæssigt touch.

Eksempel, hvor “fordi-sætningen” (ledsætning) bliver fremhævet:

Hvorfor er det så svært for unge at lade Facebook være? Fordi de er bange for at gå glip af noget. Det kaldes ‘fear of missing out’.

Søger du billig korrekturlæsning? Så har jeg et forslag her.

Send mig din tekst i dag. Så giver jeg dig et uforpligtende tilbud.

Hvis du ikke kan give den fulde pris, kan vi sagtens forhandle os frem til en løsning. Man kan eksempelvis aftale, at jeg kun retter de værste fejl og måske ikke er så grundig med de helt små detaljer. Det kan stadig give dig en langt bedre tekst – og jeg tilbyder også at skrive et par forslag til forbedring af din tekst.

Hvis dit speciale skal holde et højt niveau, er korrekturlæsning en nødvendighed.

Jeg har aldrig modtaget et speciale, som ikke havde markante fejl og mangler i det sproglige. Fejlene tæller manglende nutids-r, forkert tegnsætning (komma), forkert bøjning af udsagnsord, egennavne med lille + 20-30 andre fejl, som enhver akademiker opdager med det samme.

Da det netop er akademikere, som skal læse dit speciale, vil sprogfejl forstyrre og irritere og give et helt forkert indtryk af det hårde arbejde, som du har været igennem med at færdiggøre specialet.

Jeg har rettet specialer i jura, psykologi, teknik, sundhed og pædagogik + en lang række andre. Med korrekturlæsning af specialet kan du bedre fokusere på indholdet.

Lad ikke sprogfejl stå i vejen for det gode indhold. Overlad arbejdet til mig. Smid en kommentar ude til højre, eller ring på 29325344.

Et par råd med på vejen…

• Hvis du ønsker at få dit speciale korrekturlæst, er det en god idé at få det gjort i god tid.
• Når du har siddet med den lange tekst i flere måneder, kan du blive “korrekturblind”. Jeg ved ikke, om ordet findes andre steder end i mit vokabular. Men begrebet dækker over det forhold, at man ofte får meget svært ved at se fejl, når man har siddet med teksten i for lang tid. Korrektøren kan se på det med friske øjne.
• Vær selvkritisk over for indhold og sprog.

Når jeg korrekturlæser specialer, får jeg også en klar fornemmelse af, hvordan teksten fremstår som helhed for læseren. Det giver mulighed for at skrive et par linjer med forbedringsforslag. Det kan fx handle om kompositionen og den røde tråd.

Kontakt her, og hør mere.

Brug for korrekturlæser?

Man hører somme tider påstanden om, at der altid skal komma foran ordet samt.

Hvor påstanden stammer fra, skal jeg ikke kunne sige, for Retskrivningsordbogen indeholder ikke en regel om, at der altid skal komma foran samt.

Lad os begynde med en sætning som eksempel:

“Nye og gamle biler samt diverse reservedele sælges på markedet.”

Her er det ikke forkert at undlade komma, men det ville heller ikke være forkert at skrive det således:

“Nye og gamle biler, samt diverse reservedele, sælges på markedet.”

Hvis man vælger at sætte startkomma (komma foran ledsætninger (bisætninger)), skal der sættes komma i eksempler, hvor ordet samt indleder en ledsætning:

“Jeg fremhæver blot, at jeg ikke ønsker flere stigninger, samt at økonomien har det godt.”

I dette eksempel kan man finde kryds (økonomien) og bolle (har) efter samt.

Konklusion

Det er ikke rigtigt, at der altid skal komma foran samt.

Prøv min komma-app (øvelser).

Du kan altid finde de nyeste kommaregler hos Dansk Sprognævn (følg linket).

Kort fortalt kan du sætte grammatisk komma, dvs. den kommatering, hvor du finder kryds og bolle og herefter sætter kommaet: “Han siger, at han kommer i morgen.”

Men de nye regler (som i øvrigt har eksisteret længe) siger, at man godt må undlade komma foran ledsætninger (bisætninger). I eksempler ovenfor er det altså “tilladt” at undlade kommaet, fordi det står foran en ledsætning.

Men hvis ledsætningen kommer først, skal kommaet med i alle tilfælde:

“Hvis han kommer i morgen, kan vi skrive brevet.”

Typiske kommafejl

Foran infinitiv: “Han forsøger, at følge med.”

Indsat for langt fremme eller tilbage: “Hun læste for, at hun kunne følge med i faget.” Kommaet skal være før for at.

Korrekturlæsningen glatter det hele ud – også de helt små detaljer.

En tankestreg (—) er længere end en bindestreg (-), og de to tegn bruges til noget forskelligt.

En tankestreg kan bruges til den dramatiske effekt:

Hun havde haft mistanken længe — han var utro.

Og ved indskydelser:

Jeg godtager din forklaring — fordi jeg mener, at argumenterne er i orden — og giver dig lov alligevel.

Bindestregen er som sagt kortere og bruges i andre sammenhænge.

Ved orddeling ved linjeskift.

I forbindelse med fælles orddel:

De køber hvede- og rugmel.

Ved forkortelser: vm-kamp, mc-træf.

Ved tal: 1900-tallet.

Hvordan laver man de to tegn i Word?

Prøv fx at skrive 1900-tallet ved at trykke på tasten (billedet). Stregen bliver kort.

Hvis du vil lave tankestregen, skal det foregå således:

1) Skriv et ord.
2) Tast mellemrum.
3) Tryk på “stregtasten”.
4) Tast mellemrum igen.
5) Skriv endnu et ord – og tast mellemrum herefter.

Når du taster mellemrum efter det sidste ord, forlænges stregen. Alt for mange laver fejlagtigt en kort streg, når det skal være den lange. Den slags bliver også rettet ved tekstredigering.

Hvordan laver man de to tegn i html?

Kort tankestreg –

Lang tankestreg —

Bindestreg ‑

Kilder:
§ 55 og 57 i Retskrivningsordbogen. (Alle reglerne for tegnsætning kan ses i Retskrivningsordbogen).

Nej, måneder staves ikke med stort, men det er ikke svært at finde tekster, hvor de fejlagtigt er stavet med stort.

Hvorfor staver nogle mennesker måneder med stort?

Nogle danskere tror, at måneder skal skrives med stort. Det skyldes nok, at de staves med stort i andre sprog, fx engelsk.

En anden årsag til misforståelsen kan være, at ordet rent faktisk ofte står med stort i kalenderen, fordi det står som første ord i linjerne.

En tredje årsag kan være, at man skrev det med stort før Retskrivningsreformen af 1948, også omtalt som Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Ændringen kom først med i Retskrivningsordbogen flere år senere.

Men måneder skal altså staves med lille begyndelsesbogstav.

Ugedage skal også staves med småt.

Hvilke ord skal staves med stort?

Som udgangspunkt staves egennavne (proprier) med stort. Det gælder fx navne, efternavne, gadenavne, bynavne, navner på floder og søer m.m.

Hurtige facts:
København staves med stort, men københavner er med lille.
Hunderacer skal som udgangspunkt staves med lille, med mindre de er dannet ud fra proprier, fx Jack Russel terrier.
Bordeaux staves med stort, når det refererer til byen, men ikke når det betyder vinen bordeaux.

Som korrekturlæser ser man ofte måneder, ugedage og demonymer (ord som dansker, tysker…) stavet med stort.