Hvis eller vis?

Forkert brug af hvis og vis hører til de mere uanselige former for sprogligt ukrudt. Selv meget rutinerede skribenter kan overse fejlen.

Hvis man læser 100 sider af en dansk tekst og tæller, hvor mange gange hvis og vis optræder, vil man hurtigt se, at førstnævnte bruges meget mere end vis.

Hvis kan bruges i mange forskellige sammenhænge, fx til at angive en betingelse, en forudsætning eller en antagelse: “Hvis vejret bliver godt, kan vi grille.” Det kan også bruges som spørgende pronomen: “Hvis bog er det?”, ligesom det kan bruges til at henvise til en tidligere nævnt person: “Den mand, hvis kone var præst.”

Ordet vis bruges fx i betydningen ‘sikker’, fx “Du kan være vis på, at han kommer i morgen.” I ordbogen fremgår det også, at vis kan betyde ‘ikke ubetydelig eller uvæsentlig’, fx “Man har jo en vis indflydelse.”

Vis har mange andre betydninger, men som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der står en eller et før ordet, skal det sandsynligvis staves vis eller vist. Eller hvis det bruges i betydningen ‘sikker’.

Hvis kan både bruges som pronomen og som konjunktion.