Kommaregler og øvelser med komma

Flere har spurgt “hvordan sætter man komma?”. Nu har jeg samlet de vigtigste kommaregler og lavet en test, så du kan undersøge, hvor god du er til at sætte komma.

Se mere her:

Lær at sætte komma –>

Reglerne

Kommareglerne er udarbejdet af Dansk Sprognævn. De kan downloades på dsn.dk.

Startkomma

I dag er det valgfrit, om man vil sætte det såkaldte startkomma, dvs. komma før ledsætninger. Eksempel: Han siger, at han kommer i morgen. I dette tilfælde kan man sætte komma, men det kan også undlades, fordi at han kommer i morgen er en ledsætning.

I en organisation kan det være en fordel at følge det samme princip i alle skrifter. Manglende konsekvens vil især kunne ses, hvis den enkelte tekst skifter mellem de to principper.

Dansk Sprognævn formulerer det således:

Myndigheder, virksomheder og andre som har en fælles sprogpolitik, bør i denne vælge at følge en ensartet praksis med hensyn til brug af startkomma.

(Dansk Sprognævn)

Det kan med andre ord være en god idé at beslutte, om man vil undlade startkomma i alle tekster. Eller om man vil følge det gamle princip.

Flere eksempler

Han køber bilen, hvis den ikke er for dyr. (Startkomma)
Han siger ikke, at han ikke har lyst. (Startkomma)
Han kommer til mødet, men kun hvis det bliver i oktober. (Startkomma).

Typiske fejl

Hun forsøger, at foretage en grundig analyse af situationen.

Hvorfor skal der ikke være komma her? Forklaringen er, at der ikke er udsagnsled (finit verballed) og grundled (subjekt) efter at. Eller med andre ord: Man kan ikke finde kryds og bolle efter at. Der står ikke jeg eller hun foretager, men at foretage.

Fejlen opstår, fordi mange har en idé om, at der skal komma før at. Det skal der også i mange tilfælde, men bare ikke her.

Uanset om man sætter startkomma eller ej, kan der ikke være komma i det nævnte eksempel.