Jeg har flere gange undervist mine psykologiklasser i emnet ‘mobning’. Her kommer en skitsering af materialer og arbejdsformer + forslag til opgaver/øvelser.
Denne side er delt op i tre dele:
MATERIALER
| Introduktion til psykologi, Frydenlund 2005, side 396 – 411 + 421 – 425 (socialpsykologi) |
Med denne tekst får eleverne en god introduktion til socialpsykologien. Teksten indleder med spørgsmålet “Hvad er en gruppe?”. Herefter følger de klassiske socialpsykologiske teorier og undersøgelser: Asch, Milgram, Sherif m.m. – Jeg har overvejet mindst fem andre kilder, men denne passer bedst til emnet ‘mobning’.
Forslag til intro-spørgsmål til emnet ‘mobning’: Klik her |
Alternativ til ovenstående bog: Psykologiens veje, Ole S. Larsen, Systime 2008, side 347 – 361
|
God gennemgang af de mest kendte socialpsykologiske teorier og undersøgelser. Gode eksempler og meget relevant i forhold til emnet ‘mobning’.
Bedre illustrationer og billeder end førstnævnte. Forslag til arbejdsspørgsmål til bogen: Klik her |
| “Erfaringer med mobning fra barndommen og det levede liv”, Bog: Mobning. Sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag 2009, side 170 – 189 | En meget anbefalelsesværdig bog om mobning. Afsnittet (s. 170 – 189) handler bl.a. om forskellige typer mobning gennem årtierne. |
“Den værste uge i mit liv”, interview (case) med Lars Bom, Psykiatrifonden 2008
|
Rigtig god som indledende case om mobning. Skuespilleren fra Rejseholdet blev selv udsat for mobning, da han gik i skole. Med udgangspunkt i egne erfaringer forsøger han at bekæmpe mobning. Det foregår bl.a. gennem foredrag og kampagner. I artiklen fortæller han bl.a. om, hvorfor mobning stadig findes i skolerne og hvad mobning har betydet for dannelsen af hans personlighed. |
| “Vi kan alle blive bødler”, Sven Arvid Birkeland, Berlingske Tidende 26.6.2006. Kan bruges som case om mobning. |
Et nyt blik på Milgrams undersøgelse af lydighed/autoritet. Passer fint sammen med teorien og emnet. |
|
Eksperiment Mobning: når de voksne slås, 2007
|
Meget tankevækkende. Filmen viser eksempler på voksne, som har været udsat for mobning på deres arbejdsplads.
Parallelt med beskrivelserne af mobbeofrene viser filmen to tankevækkende eksperimenter. I det ene får en gruppe mennesker at vide, at de skal deltage i en undersøgelse om samarbejde. Men to af deltagerne er skuespillere: Den ene skal mobbe den anden, og spørgsmålet er, om de andre intetanende deltagere begynder at deltage i mobningen. I den anden undersøgelse ser vi, hvordan gruppepres kan få folk til at mene det stik modsatte af, hvad de ellers har givet udtryk for, at de mener. Forslag til arbejdsspørgmål – Klik her Filmen kan ses på mange af landets undervisningscentre, fx UC Syd. Det kræver Uni Login eller andre former for adgangskode: Se materialebanken her. Klik på “Udlånssamlingen”. |
| Diverse materialer |
“Nye øjne på mobning”, Weirsø, Mathilde & Mehlsen, Camilla i ASTERISK NR. 46, MAJ – JUNI 2009, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Download her
“Indadvendt og derfor taber”, kronik, Politiken, 28. maj – God til diskussioner om mobning og personlighed. Læs den her. “Danske undersøgelser af stress”, stressforeningen.dk – Stress er ofte resultatet af mobning, ligesom det kan være årsagen til den. Forskningsnyt fra psykologi, nr. 6, december 2005, side 1 – 11 Jan Sonnergaard: “William”, novellesamlingen Radiator 1997 – Det kan også være interessant at se på mobning i den litterære verden. “Diskret mobning”, Forskningsnyt fra psykologi 16, 2008 – Ved offeret altid, om hun bliver mobbet? “Mobning fører til depression – men hvordan?”, PSYKOLOG NYT Nr. 16, 2011, side 23 – Download her “Ekspert: Facebook-mobning er “kun for sjov””, Jydske Vestkysten, 2. juni, 2009 Flere film: Stanford prison experiment, dokumentar, BBC, Kim Duke – Kan ses på Youtube.com. Filmen viser det verdenskendte eksperiment, hvor mennesker deles op i henholdsvis fanger og fangevogtere. Filmen gennemgår også kort Milgrams forsøg med lydighed og autoriteter. Mit liv med mobning, DR-dokumentar – Her fortæller kendte mennesker om deres erfaringer med mobning. Vi hører historier fra Bertel Haarder, Bo Spellerberg, tv-vært Line Gertsen, Lotte Heise og flere andre kendte. To film om forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen: Se dem direkte her Mean girls, Paramount pictures 2004. Humoristisk high school-film med tøsemobning. Er man til en lidt mere rå film om mobning, så er der den danske Råzone, instr. Christian E. Christiansen 2006.
Forelæsninger om mobning – video fra Århus Universitet – 12 videoklip fra forelæsninger om mobning. Lars Bom om mobning: |
“Myginds mission”, Skuespiller Peter Mygind prøver i et eksperiment at forebygge og stoppe mobning i en dansk folkeskoleklasse. Filmene (6 episoder) kan ses på UC Syd (og formentlig også andre centre for undervisningmidler), hvis man har Uni login: OPGAVER – ØVELSER – PROJEKTER
Intro-spørgsmål
1) Hvorfor findes der mobning blandt mennesker?
2) Hvor går grænset mellem ”sjov drilleri” og mobning?
3) Hvorfor er nogle mennesker tilsyneladende mere udsatte for mobning end andre?
4) Kender du eksempler på mobning fra din egen skoletid?
Arbejdsspørgsmål til bogen Psykologiens veje
Side 347 – 349
Beskriv socialpsykologiens historie.
Hvad er massehypnose?
Læs casen på side 349, og diskutér, hvorfor denne ulykke kunne ske?
Side 350
Hvad er en gruppe? Diskutér bogens forklaring. Giv flere eksempler på primær- og sekundærgrupper.
Side 354
Forklar, hvad Sherifs forsøg Robbers Cave (røverhulen) går ud på.
Hvad skulle der i forsøget til, for at de to grupper kunne ”opløse spændingerne” imellem hinanden?
Hvad kan den viden, som Sherifs forsøg giver os, bruges til i praksis (fx i erhvervslivet eller på skoler)?
Hvad er konformitet? Giv eksempler fra cases, historiske kendsgerninger eller lignende.
Side 356
Hvorfor kan det på nogle arbejdspladser være svært at diskutere åbent og udtrykke uenighed?
Side 357
Hvad er gruppepolarisering?
Hvorfor opstår gruppepolarisering? Giv mindst 4 forklaringer.
Side 359/360
Hvilke to typer mobning skelner professor Dan Olweus imellem?
Side 360
Besvar spørgsmålene nederst på siden
Side 361
Informationssøgning. Se på casen om drengen Cho, der blev mobbet og gik amok og dræbte 32 mennesker. Søg information på nettet om dette tema (fx “high school massacre”), og undersøg, hvilke mennesketyper der gør den slags, og om de evt. har været mobbeofre.
Arbejdsspørgsmål til filmen “Eksperiment mobning: Når de voksne slås”
Lav et skema i Word, så du kan holde styr på personerne i filmen.
Sådan gør du: Klik på fanen “Indsæt”. Vælg “Tabel”.
1) Beskriv de forskellige tilfælde af mobning. Under navnet på hvert mobbeoffer skal du beskrive, hvad der foregår, og hvordan mobbere og mobbede reagerer. Hvordan ville du selv reagere, hvis du var med i gruppen (evt. som den mobbede)?
2) Giv nogle mulige forklaringer på, at mobningen begynder i de forskellige tilfælde.
3) Hvordan kan man i de forskellige tilfælde undgå, at mobning opstår?
4) I forbindelse med psykoanalysen har vi talt om forsvarsmekanismer. Kan du finde eksempler på forsvarsmekanismer i filmen?
5) Beskriv evt. personernes kropssprog i filmen.
6) Forestil dig, at du er med i et af eksperimenterne. Hvordan ville du have reageret?
Kreativt projekt om mobning – Afslutning på forløbet
Temadag: Kampagne mod mobning
Mobning er et stort problem i folkeskolen, på visse arbejdspladser og mange andre steder.
I dag skal I lave en kampagne mod mobning.
Kampagnen skal opfordre modtagerne til at gøre noget ved problemerne med mobning i skolerne og andre steder.
Kampagnen kan fx laves som
1) Brochure
2) Hjemmeside
3) Flyers m.m.
Kampagnen skal præsenteres for de andre i klassen. Lav gerne en PowerPoint med billeder, videoklip m.m. Min. 5 min. pr. elev.
RELEVANTE TEORIER
Teori 1: Asch – Forsøget med konformitet
Hvilken streg i billede A har samme længde som stregen i billede B?
A |
B |
Måske er du ikke i tvivl om, hvad du vil svare, men du skal svare som den sidste i en gruppe på 6-7 mennesker, og de andre siger, at den længste streg i billede A (altså den til venstre i billede A) er lige så lang, som stregen i billede B. Da alle har givet dette svar, er det din tur. Hvad svarer du?
I Aschs resultater var et ud af tre svar forkerte, selvom enhver person med normalt syn kan se, hvad det rigtige svar er. Deltagerne blev simpelthen presset til at sige noget sludder – fordi de andre gjorde det. Nogle gange retter vi os bare ind efter hinanden. I psykologien taler man om konformitet. Ordet kommer fra senlatin, hvor conformis betyder ‘ens’. Mennesker kan nogle gange have et behov for at være ligesom andre. Ikke alle tør skille sig ud fra mængden.
Desværre glemmer mange skolebøger, at to ud af tre svar trods alt var rigtige.
Kunne det tænkes, at nogle af personerne bare ikke kunne se stregerne ordentligt? Nej, Asch udarbejdede kontrolforsøg, hvor personer skulle svare enkeltvis. Her havde under 1 % (!) fejlsvar.
Forsøget blev udført i 50’erne. Derfor er det interessant at overveje, om psykologerne ville få det samme resultat i dag.
I forhold til emnet ‘mobning’ er forsøget relevant af en række indlysende årsager. Når vi ser mange andre gøre noget, så opfatter vi det nogle gange som acceptabelt, selvom vi enkeltvis ville tage afstande til det. Der er gode eksempler på dette i filmene ovenfor, fx “Når de voksne slås” og “Mit liv med mobning”. I “Når de voksne slås” ser vi fx en medarbejder, som skal vurdere en persons kvalifikationer. Hun indleder med at beskrive personen som uegnet til stillingen. Men da alle andre ved bordet siger det modsatte, ændrer hun sin mening og siger det modsatte af, hvad hun først sagde. Der var tale om et eksperiment, hvor de andre ved bordet var blevet bedt om at sige det modsatte.
“Det heterogene synker ned i det homogene”, siger Sigmund Freud i “Massepsykologi og jeg-analyse” (Freud 1921: 90). Dvs. at det forskelligartede (heterogene) blandt mennesker nogle gange ændres til noget ensartet (homogent), hvis der er tale om en gruppe. I samme kilde citerer Freud forskeren Le Bon: “I sin isolation var det måske et dannet individ, i massen er det en barbar, det vil sige et driftsvæsen.”
Lignende forsøg
Der findes en lang række forsøg, som viser, hvorledes mennesker retter sig ind efter hinanden, eller ligger under for gruppepres. Fx Sherifs (1906 1988) forsøg med autokinese.
Kilder til afsnittet “Asch – Forsøget med konformitet”:
Hayes, Nicky (2000): “Foundations of psychology”, 3.ed., Thomson Learning, side 518 – 520
Freud, Sigmund (1921): Massepsykologi og jeg-analyse, in Metapsykologi 2 (1976), Hans Reitzels Forlag, København
Mobning og roller
Klik på billedet for at gøre det tydeligere
DR Skole efter John Aasted Halse, AMOR, Antimobberåd, Børns Vilkår, 2001, w.
Måske ville det også interessere dig med emnet Reklamepsykologi
Filmen Når de voksne slås, DR
Filmen indeholder cases med mennesker, som har været udsat for mobning, samt socialpsykologiske eksperimenter.
Et af eksperimenterne viser, hvad der sker, når to skuespillere begynder mobning i en gruppe. Den ene skuespiller er instrueret til at mobbe den anden. Undersøgelsen viser, at de andre (med én undtagelse) deltager i mobningen eller ignorerer den.
Personen Roald bekæmper (som den eneste) mobningen. Han adskiller sig fra gruppen. “Hvorfor har du sådan en attitude?”. “Individualistisk fornuft.” “Gensidig respekt?”.
Marianne sagsøger Jubii. Har udtalt, at hun skulle sige ja til overarbejde, ellers ville de fyre hende.
Hun får synsforstyrrelser og hovedpine (psykosomatiske reaktioner).
“En principiel sag for HK”.
Hun undlod at reagere i lang tid.
Symptomer på angst og depression.
Sagen får ikke den principielle betydning, som man havde håbet på, men den får en personlig betydning.
Marianne fik en undskyldning fra den nye direktør hos Jubii.
Forsøg: Per Hulstrøm
“At minus-anerkende” andre.
1) Han instruerer syv personer i at ignorere den 8. person. Hvor lidt skal der til, før vi føler os utilpasse?
Kirstine ignoreres. Hun oplever irritation. “Det er en træls snak”. Hun søger øjenkontakt. Ingen gengælder hendes blik. “De hører ikke på mig”. Hun bliver usikker.
“Jeg vil gerne lytte til andre, men forventer også selv at blive hørt”.
Mange mennesker finder sig i mobningen, til de bryder samme af stress.
Hulstrøm: “Vi mobber for ikke selv at komme i farezonen.”
2) Eksperiment med Inge.
De skal vurdere en potentiel medarbejder.
Inge kommer til at stå alene med sine holdninger.
Hun udsættes for gruppepres og ændrer holdning pga. de andre.
I slutningen af forsøger mener hun det modsatte af det, som hun mente i begyndelsen.
Hun er selv overrasket, da hun får at vide, at det er et forsøg.
Poul Videbech: “Mobning og stress kan føre til depression”. “Når den først kommer i gang, lever den sit eget liv”. Mennesker er programmeret til at arbejde sammen, finde sammen i fællesskaber.
Mobning udøves både af kolleger og ledere. Mobning fra en leder er ekstra belastende.
Hans
Opfatter chefens ord som trussel om fyring.
Beskyldt for at være illoyal.
Psykolog-udtalelse:
Dilemmaet mellem individualiteten og fællesskabsfølelsen.
Angst for udelukkelse af fællesskabet. Derfor vælger vi ofte at blande os uden om.