Når man skriver tekster, er Retskrivningsordbogen en god kammerat at have ved sin side. For Words ordbog er ikke opdateret, og desuden finder Word ikke alle fejl – langt fra. Det letteste er at bruge dsn.dk, hvor du kan klikke dig direkte ind på Sprognævnets online udgave. Det er selvfølgeligt en 100 % gratis ordbog.
Lige så vigtigt er det at have en betydningsordbog. Dvs. en bog, som kan forklare betydningen af ikke blot ord, men også faste vendinger.
Mange ordbøger har også etymologi. Det betyder, at de indeholder viden om ordenes historie og oprindelse. Det giver tit et godt indblik i ordenes egentlige betydning.