Kategorier
Korrekturlæsning

Skal tal under 10 skrives med bogstaver?

Det mener mange tilsyneladende, men i denne artikel skal vi problematisere påstanden.

For det første fremgår det ikke som regel i Retskrivningsordbogen eller andre steder, at tal under 10 nødvendigvis skal skrives med bogstaver. Det er blot en tommelfingerregel, som nogle følger. Ingen ved, hvordan dette princip er opstået.

I mange tilfælde giver det en bedre tekst, når man skriver det med tal.

“Kontoret har lukket mellem ni og 10.”
“Fra ni-10 har kontoret lukket.”
“10, ni, otte…”

Den slags eksempler bliver især “irriterende” at læse, når der er mange tal.

Hvad siger sprogforskningen?

I sprogtidsskriftet Mål og mæle (4-99) har emnet været på dagsordenen:

“Det er en regel som mange har lært, og den praktiseres med bevidstløs principfasthed i det meste af dagspressen. Det giver helt urimelige forbindelser som: Museet er åbent ni-16; børn fra otte til 12 år; … sælges med tysk moms på mellem syv og 15 pct. Reglen er hjemmelavet, og ingen kan være forpligtet over for den.” (Mål og mæle 4-99, min fremhævning)

På Sproget.dk (en del af Dansk Sprognævn) fremgår det også, at der ikke er nogen officielle regler på området.

Som med så meget andet inden for sprogrigtighed er der således ikke enighed om, hvad der er mest rigtigt eller hensigtsmæssigt.

I tekster med mange tal kan det som vist i eksemplerne komme til at se forkert ud, hvis man blander de to former. I tekster med få tal kan det i min optik være en fordel at skrive tal under 10 med bogstaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *